Test af iPhone 14 og 14 Plus – Skal du opgradere?

Test af iPhone 14 og 14 Plus viser, at man skal løbe rundt med en meget gammel iPhone, hvis det for alvor skal give mening at opgradere.

Test af iPhone 14 og 14 Plus – Skal du opgradere?

Test af iPhone 14 og 14 Plus: Apple iPhone 14 og særligt iPhone 14 Plus har ikke fået den bedste start, hvis man ser på forudbestillingerne, lyder det fra analytiker og de mangler også nogle af de premium-funktioner, som Pro-modellerne har. Til gengæld er de billigere end Pro-telefonerne, selvom de også er steget markant i pris i forhold til sidste års 13-serie.

De første test af iPhone 14 og 14 Plus er tikket ind fra den anden side af Atlanten, så lad os tage et kig på de anmeldelser og bedømmelser, der er landet på internettet.

De vejledende priser for iPhone 14 starter ved 8.299 kroner for 128 GB varianten og slutter ved 14 Plus i den største variant med 512 GB til 12.299 kroner.

Se også: De billigste priser på iPhone 14 og 14 Plus

De første anmeldelser af iPhone 14 og 14 Plus

The Verge

Godt:

  • Bedre selfie kamera
  • Fin batteritid
Dårligt:

  • Skærmen
  • Actin mode til videooptagelser fungerer kun i lyse omgivelser
  • For lille en opdatering

Samlet bedømmelse: 7 ud af 10.

TechRadar

Godt:

  • Bedre TrueDepth kamera
  • Bedre håndtering af varme
  • Design og byggekvalitet
Dårligt:

  • Notch
  • Forældet skærmteknik
  • For få og små opdateringer

Samlet bedømmelse: 3,5 ud af 5.

Cnet

Godt:

  • Forbedret kamera
  • Autofokus til selfies fungerer godt
  • Bedre reparationsmuligheder
Dårligt:

  • Video optaget ved svag belysning ikke gode nok
  • For lille en opdatering

Samlet bedømmelse: 8,7 ud af 10.

MobileSyrup

Godt:

  • Kameraet
  • Et af de bedste smartphone-kameraer
  • Imponerende always-on display
Dårligt:

  • Minder for meget om iPhone 13
  • Ingen Dynamic Island
  • Samme design som sidste år

Samlet bedømmelse: 8 ud af 10.

Engadget

Godt:

  • God ydeevne
  • Nemt med eSIM
Dårligt:

  • Skærmen
  • Ingen USB-C
  • For lille en opdatering

Samlet bedømmelse: 88 ud af 100.

Skal man købe iPhone 14?

Den overordnede konklusion baseret på de første test af iPhone 14 er, at det ikke giver mening at købe dem, hvis man i forvejen har iPhone 13 eller 12. Det kan give mening, hvis man løber rundt med en iPhone 11, men vores indtryk er, at det er for amerikanske købere.

Satellitkommunikation til nødopkald kan ikke bruges i Danmark og automatisk registrering af bilulykker og automatisk nødopkald er ikke interessant i Danmark og Europa, da alle biler fra 2018 solgt i EU har eCall til nødopkald – en funktion der virker mere pålidelig end Apples løsning.

Apple skal have ros for at opdatere deres telefoner med ny iOS i mange år og baseret på de første test af iPhone 14, skal du faktisk løbe rundt med en iPhone 8, hvis det skal give mening at opgradere til den nye serie – særligt med de prisstigninger, som de nye telefoner har fået.

Læs også de første test af iPhone 14 Pro og Pro Max.

Se også: iPhone 14 og 14 Plus – specifikationer og pris