Test af Motorola Edge 20 Pro – Let at anbefale

Motorola Edge 20 Pro er en mobiltelefon, der er meget let at anbefale. Edge 20 Pro er til dig, der vil have flagskibsydelse, uden det bliver for dyrt.

Test af Motorola Edge 20 Pro – Let at anbefale

Motorola lancerede fornyligt deres seneste generation af Edge-telefoner, der skal tage over for sidste års to første modeller, i en serie af toptelefoner. Hvor sidste års flagskibstelefon, Motorola Edge+, var et fuldblods-flagskib til 7.999 kroner, så har Motorola denne gang haft en anden tilgang. I stedet for at lave en ny Edge+, så har de lavet en telefon, der gik mest muligt ydelse til billigere penge. Og den har fået navnet Motorola Edge 20 Pro.

Og her er der altså tale om en mobiltelefon, der til 4.999 kroner leverer en oplevelse, som er utroligt tæt på hvad man får i de dyrere topmodeller. I denne artikel vil jeg fremhæve de ting ved Edge 20 Pro, som jeg mener gør den til et virkelig godt køb.

Se også: Se også: Test af smartphones

De bedste priser på Motorola Edge 20 Pro 256 GB

Opdateret 07/10 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.269,-
2.269,-
happii.dk
Mindstepris
2.293,-
2.293,-
Salgsbutikken
Mindstepris
2.473,-
2.473,-

Motorola Edge 20 Pro 256 GB udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 3.279,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Edge 20 Pro 256 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 11 webshops »

Det er let at anbefale Motorola Edge 20 Pro

De fedeste ting ved Edge 20 Pro

Vi har netop publiceret vores store test af Motorola Edge 20 Pro, som du kan læse, hvis du ønsker alle detaljerne. I denne artikel kan du læse om de stærke og svage sider ved Edge 20 Pro, hvor der er klart flere af de førstnævnte.

Første og fremmest skal vi kigge ned i motorhjelmen på Motorola Edge 20 Pro, hvor man en Snapdragon 870, 12 GB LPDDR5 RAM og 256 GB UFS 3.1 lagerplads. Det er nogle imponerende specifikationer, hvis man samtidig tager prisen i betragtning. Edge 20 Pro er lynhurtig og afvikler alt du kaster efter den. Det betyder samtidig, at telefonen vil være hurtig i mange år frem.

Til at udnytte den hurtige hardware, så har Motorola smidt en 6,7 tommer AMOLED-skærm i Edge 20 Pro med op til 144 Hz-skærmopdateringsfrekvens. 144 Hz giver en telefon, der føles hurtig og flydende, og hvor tekst og andet indhold altid står knivskarpt.

Den høje frekvens bruger en anelse mere strøm, men heldigvis har Edge 20 Pro et stort 4.500 mAh batteri og hurtigopladning. Og vil man gerne have længere batteritid, men ikke helt fjerne fordelene ved flere hertz i skærmen, så kan man vælge en 120 Hz mulighed, hvor der tilpasses efter indholdet på skærmen.

Og så er der selvfølgelig Motorolas software, som mest minder om ren Android. Det er simpelt og ligetil, hurtigt og med gode funktioner og tilpasningsmuligheder.

Se også: Find billige priser på Motorola telefoner

Motorola Edge 20 Pro
En 6,7 tommer AMOLED-skærm med 144 Hz pryder forsiden af Motorola Edge 20 Pro.

Her er den også god

Motorola Edge 20 Pro kommer med et nyt 108 megapixel kamera, som leverer en virkelig god kvalitet i prisklassen. Har du brug for en god zoom? Så skal man normalt kigge efter de dyreste topmodeller. Men også her imponerer Edge 20 Pro med en 5x optisk zoom i høj kvalitet. Der er også ultravidvinkel, makrofunktion, portræt, 8K-video og alle de andre funktioner, som man forventer i dag. Det er samlet set et rigtig godt kamera, der sidder i Motorola Edge 20 Pro, som dog får det svært, når mørket falder på. De dyrere telefoner har stadig bedre kamera, men forskellen bliver mindre og mindre – og det er denne telefon et godt eksempel på.

Når man laver en telefon som Motorola Edge 20 Pro, hvor der skal være fuld valuta for de 4.999 kroner den koster, så vil der også være kompromisser. Heldigvis er det kompromisser, som Motorola har lavet med den, meget fornuftige. Der er for eksempel ingen trådløs opladning, ingen stereohøjtalere og chipsettet er ikke Qualcomms dyre topmodel, Snapdragon 888. Og for langt de fleste, så er dette nogle ting, som de fint kan leve uden og derved spare en masse penge.

Se også: De bedste Android-telefoner til prisen

En anbefaling af Motorola Egde 20 Pro

Det er let at anbefale Motorola Edge 20 Pro, hvor man får 4.999 kroner for rigtig meget for pengene.

Du kan læse stor test af Motorola Edge 20 Pro på mobilpriser.dk, hvor vi har testet den grundigt i de ti vigtigste parametre på en mobil.

Her kan du også læse, hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer køb af Edge 20. Selvom den er en virkelig god telefon, så er den naturligvis ikke perfekt og der er ting, der trækker ned i dens samlede bedømmelse.

Anbefalet af Mobilsiden.dk
Anbefalet af Mobilsiden.dk

Opdatering:

Temaet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 1/9/2021 kørte vi en ny vinkel på Vind Motorola Edge 20 til værdi af 3.699 kroner – Læs mere her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..