Test af OnePlus 11 – højere kvalitet end man betaler for

OnePlus 11 er en mobil, der kan anbefales til alle, der er ude efter rigtig høj kvalitet til langt mere rimelige penge end hos konkurrenterne.

Test af OnePlus 11 – højere kvalitet end man betaler for

Det kan virke forkert at kalde OnePlus 11 for en allrounder-mobil, da det kan lyde lidt middelmådigt – det er den bestemt ikke. Faktisk leverer ekstremt høj kvalitet på mange punkter, men uden at der er et særligt helt punkt, hvor den virkelig prøver at skille sig ud

Det skulle da lige være på kombinationen format, funktioner og pris, hvor det hele går op i en højere enhed.

Telefonen er et rigtig godt valg for stort set alle, uanset hvilke krav man stiller til sin mobil.

Se også: Priser på OnePlus telefoner

Skærm, batteri og kamera

Skærmen på 6,7 tommer med 2K-opløsning og såkaldt Fluid AMOLED med LTPO3-teknik, der giver 1-120 Hz refresh rate (automatisk tilpasning af skarphed i billedet alt efter hvad man bruger telefonen til + at det optimerer batteriforbruget) er et rigtig godt udgangspunkt til en god skærm.

Batteriet på 5.000 mAh med 100 W opladning er rigtig fint – endnu bedre bliver det, at OnePlus har fået TÜV-garanti for, at batteriet kan klare 1.600 opladninger, inden det mister så meget kapacitet, at det skal skiftes. Normalt ligger det tal på omkring 800. Det svarer til fire års daglige opladninger + det løse.

Kameraet er lavet i endnu dybere samarbejde med Hasselblad end på forgængeren OnePlus 10 Pro og det er faktisk svært at tage et dårligt billede med telefonen. Særligt Hasselblad-konfigurationen til portrætter og bokeh-billeder er uovertruffen.

En ting savner jeg ved kameraet – mere optisk zoom. 2 gange optisk zoom blegner lidt i forhold til 5 og 10 gange optik zoom, som vi har set på nogle af OnePlus’ konkurrenter. OnePlus 10 Pro kom med 3,3 gange optisk zoom, men her er forskellen ikke så stor.

Man kan dog zoome op til 20 gange ind digitalt. 10 gange er ofte nok og jeg vil ikke anbefale, at man zoomer mere ind, hvis billedkvaliteten skal være rimelig.

Se også: Den bedste kameratelefon

Virker som spritny om fire år

Hastigheden i brugerfladen virker også ekstremt hurtig. Snapdragon 8 gen. 2 kombineret med 8 eller 16 GB RAM og Android 13 er en meget slagkraftig kombination. Ifølge OnePlus skulle man kunne køre 44 apps på samme tid helt uden problemer med 16 GB RAM-versionen. Så slipper man får at åbne og lukke apps – det gør oplevelsen endnu bedre.

OnePlus lover i øvrigt, at telefonen skulle virke som ny fire år efter købet. Det har de også fået TÜV-certifikation til at argumentere for.

Opkobling med 5G og WiFi 7 gør OnePlus 11 ekstremt hurtig og effektiv på nettet (hvis man altså har et 5G-abonnement og WiFi 7-router).

Formatet på OnePlus 11 er også fint og den føles velbygget. Telefonen har IP-64-certificering og er dermed støvtæt og kan afvise vand og sved i stænkform. Vi har tidligere testet vandtætheden på OnePlus-telefoner uden den bedre IP-68-certificering og de har vist sig at være lige så vandtætte som IP-68-certificerede telefoner.

Se også: Telefoner med lang levetid

Premium-telefon der falder i pris

Endelig er der prisen. Hvor vi ser store prisstigninger hos Apple og Samsung, så sænker OnePlus faktisk prisen i forhold til forgængeren. Knap 1.000 kroner billigere er den end OnePlus 10 og koster fra 6.499 kroner.

Det gør den langt billigere end den billigste Samsung Galaxy S23, der koster fra 7.499 kroner – det er vejledende priser. Set i den lys, får man højere kvalitet end man betaler for.

Pris på OnePlus 11 med og uden abonnement

Den lavere pris udmønter sig godt nok i et par kompromisser. Der er ikke trådløs opladning for eksempel. Jeg foretrækker personligt den hurtigere kablede opladning og kommer ikke til savne manglende trådløs opladning på OnePlus 11.

Derudover har vi været omkring de 2 gange optisk zoom, der ligger under for eksempel Samsung Galaxy S23 Ultra med 10 gange optisk zoom.

Trods disse kompromisser gør den samlede pakke med format, funktioner og pris, at det aldrig har været lettere at anbefale en mobil end med OnePlus 11.

Læs vores store test af OnePlus 11, hvor vi dykker ned i de vigtigste funktioner på en mobil.

Reparation af OnePlus 11