Dyrt headset til mobilen lyder fantastisk

TEST: Dette headset fra Bose både sidder og lyder godt i ørene. Men prisen er ret høj.

Dyrt headset til mobilen lyder fantastisk

Bose MiE2 og MiE2i er headsets i den meget dyre ende. Men man får tilgengæld også en lækker lydoplevelse, hvor de billige headsets ikke kan være med.

Bemærk, at Bose MiE2i er designet specielt til iPhone og iPod Touch, mens Bose MiE2 anbefales til andre mobiler.

Der er tale om headsets med ledning – altså ikke noget med Bluetooth og den slags. Men selvom det ikke er trådløst, så er den gode nyhed, at ledningen er af god kvalitet. Det betyder, at den ikke så let går i kludder nede i tasken eller lommen.

Ørepropperne er lidt store, men nogle bløde silikone-dubber sikrer en perfekt pasform i øret.

Såkaldt “Bose StayHear”-design betyder, at de nærmest sidder som limet til øret – uden hele tiden at falde ud, som det ofte sker med headsets.

Der medfølger tre størrelser af StayHear i salgspakken.

Bose MIE2i Mobile-headse
Bose MiE2i headset (Foto: Bose). Foto: Bose

Virkelig god lydkvalitet

Der findes næppe to mennesker med samme meninger om lyd og lydkvalitet. Men jeg synes, at dette Bose headset, leverer en ualmindelig god lyd.

Der er en god dybde, der er naturlig uden at være for meget. Diskanten klarer sig også fint – og der kan spilles højt uden der opstår en masse forvrængning.

Headsettet sidder virkelig godt ørerne og sammen med den gode lyd, er Bose MiE2 / MiE2i en fornøjelse at benytte.

Bose MiE2 headset
Bose MiE2 headset (Foto: Bose). Foto: Bose

Betjening på ledning

På ledningen af MiE2i sidder betjeningstaster til musikafspilleren i iPhone og iPod Touch. Lyden kan skrues op og ned – og ved to tryk på midterknappen kan man skifte til den næste sang i playlisten.

Holdes knappen nede, så aktiveres “stemmekontrol”-funktionen i iPhonen.

Naturligvis kan man besvare indgående opkald ved at trykke på knappen – og der er desuden mikrofon på ledningen, så man kan foretage håndfrie samtaler.

Headsettet uden “i” dvs Bose MiE2 er til andre smartphones. Her kan man kun besvare og afslutte opkald, men ikke skifte nummer eller skrue op og led for lyden.

Konklusion: Uha det er dyrt!

Prisen for Bose MiE2i er lige under 1.000 kroner. Så “uha det er dyrt”!

Alligevel synes jeg, at man får meget for pengene med dette headset, prisen til trods.

Vi lander på fem ud af seks stjerner – og kan du finde headsettet på tilbud et sted, så nærmer vi os en topkarakter, når pris/kvalitet sammenlignes.

Mere nyt om Headset

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden fulgte op på sagen. 30/5/2011 havde redaktionen fokus på en artikel omkring emnet Godt headset med kluntet design og høj pris (produkttest) – Du kan læse den her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.