SuperTooth Crystal – farverig håndfri bilhøjtaler (produkttest)

TEST: Bilhøjtaleren SuperTooth Crystal har farverigt design, men lyden er ikke specielt imponerede.

SuperTooth Crystal – farverig håndfri bilhøjtaler (produkttest)

Det er som bekendt ikke lovligt, at tale i håndholdt telefon når man kører bil, og på markedet findes mange produkter til at løse dette problem. Gennem tiden har vi eksempelvis testet en del forskellige muligheder, og kvaliteten er svingende.

En af de nyere muligheder er SuperTooth Crystal, en lille oval dims på 49 x 130 x 14 mm og en vægt på 100 gram.

Crystal ligner ikke de andre tilsvarende produkter fra konkurrenterne, da designet er frækt og farverigt. Vores testmodel var eksempelvis i turkisblå, hvilket sætter lidt kulør på bilens grå interiør.

SuperTooth Crystal
SuperTooth Crystal.

Magnet-montering

SuperTooth Crystal kommer med en lille magnetisk metalklips på 113 gram, der sættes på solskærmen. Idéen er god, da bilhøjtaleren så let kan tages af og lægges i handskerummet, hvis ikke man ønsker den skal være synlig i bilen ved parkering.

Produktet har et indbygget batteri der giver omkring 20 timers taletid – og en imponerede standbytid på omkring 1.000 timer.

På fronten er en række fysiske knapper, der gør betjeningen let, og der skal derfor ikke ledes efter små soft-touch-taster, eller andre smarte opfindelser. Det er altså lige til at justere lydstyrken, afslutte eller afvise opkald, ligesom det på en diode også er let at se, om der er forbindelse til telefonen.

Hvis den parrede telefon understøtter stemmestyring, kan denne aktiveres fra SuperTooth Crystal, ved at holde besvar-knappen inde et øjeblik. Også genopkald kan fungere fra denne enhed.

Har du flere telefoner i husstanden, så kan to af dem, været parret med SuperTooth Crystal på én gang. Kommunikationen sker via Bluetooth 3.0.

Begrænset lydoplevelse

Desværre har produktet sine begrænsninger. Den kompakte størrelse gør, at man kan blive imponeret af, hvor meget lyd der egentlig kan komme ud af den lille højtaler. Lyden er høj og tydelig, men til den skingre side – fylde er der i hvert fald ikke meget af.

Mikrofonen der skal opfange ens stemme virker begrænset godt, og støjfiltreringen er bestemt ikke altid optimal. Jeg har haft mange samtaler, hvor modparten har sagt ”Hvad?” eller ”Jeg kan ikke høre dig så godt”, hvilket klart ikke er en god anbefaling.

I sidste ende førte det til, at jeg undlod at anvende SuperTooth Crystal til andet end korte samtaler, hvor jeg enten holdt stille eller kørte forholdsvis langsomt.

Konklusion: Svær opgave at løse

De Bluetooth baserede bilhøjtalere af meget svingende kvalitet. Selvom SuperTooth Crystal forsøger sig med frækt design, kompakt størrelse og en pris omkring 600 kroner (fundet ved netsøgning) er den ikke specielt interessant.

Jeg vil vurdere den til 3 ud af 6 stjerner. Det vil sige, at den lander ved siden af Parrot Minikit+, jeg tidligere har testet. Til sammenligning endte Jabra Drive på 1 ud af 6 stjerner.

Det er fortsat imponerede at Jabra Freeway vi testede for over to år siden, endnu ikke er overgået.

SuperTooth Crystal
SuperTooth Crystal.

Plus / minus

PLUS

– Frækt farverigt design
– Magnetisk klips-ophæng
– God størrelse og høj lyd

MINUS
– Lyden mangler fylde og kan være skinger
– Støjreduktion fungerer ikke specielt godt
– Modparten har vanskeligt ved at høre hvad der bliver sagt