I 2022 vil der være over en milliard 5G-abonnementer

5G er den hurtigst skalerende mobilteknologi nogensinde og i 2027 vil der være 4,4 milliarder 5G-abonementer - vi runder 1 milliard i år.

I 2022 vil der være over en milliard 5G-abonnementer

Når vi kommer på den anden side af 2022 vil der være mere end 1 milliard 5G-abonnementer på verdensplan og i 2027 vil 4,4 milliarder mennesker rende rundt med en 5G-opkoblet mobil. Sådan lyder det i den seneste udgave af Ericsson Mobility Report.

USA og Vesteuropa vil dominere på 5G i 2027

Nordamerika forventes at føre verden med hensyn til udbredelse af 5G-abonnementer i de næste fem år, idet ni ud af ti abonnementer i regionen forventes at være 5G-abonnementer i 2027.

5G forventes at tegne sig for 82 procent af abonnementerne i Vesteuropa og 74 procent i Nordøstasien i 2027. I det, der kaldes for Gulf
Cooperation Council, der dækker landene Bahrain, Kuwait, Forenede Arabiske Emirater, Oman, Qatar og Saudi-Arabien, vil 80 procent af abonnementerne være med 5G.

De centrale og østlige dele af Europa og Afrika forventes at have den laveste 5G-udbredelse i 2027.

5g abonnementer 2027

I Indien, hvor 5G-udrulningerne endnu ikke er begyndt, forventes 5G at tegne sig for næsten 40 procent af alle abonnementer i 2027. På verdensplan forventes 5G at tegne sig for næsten halvdelen af alle abonnementer i 2027 og dermed nå op på 4,4 milliarder abonnementer.

Se også: De bedste 5G-telefoner

5G skalerer hurtigere end nogen anden teknologi

I rapporten slås det fast, at 5G skalerer hurtigere end alle tidligere generationer af mobilteknologi.

Omkring en fjerdedel af verdens befolkning har i øjeblikket adgang til 5G-dækning og alene i løbet af første kvartal af 2022 blev der tilføjet omkring 70 millioner 5G-abonnementer.  I 2027 vil omkring tre fjerdedele af verdens befolkning ifølge rapporten have adgang til 5G.

Peter Jonsson, Executive Editor, Ericsson Mobility Report, Ericsson forklarer, at udrulningen af 5G-standalone-netværk (SA-netværk) er stigende i mange regioner, efterhånden som udbydere af kommunikationstjenester ruster sig til innovation for at imødekomme forretningsmuligheder ud over forbedret mobilt bredbånd.

”En solid digital netværksinfrastruktur understøtter virksomhedernes planer for digital transformation, og deres nye muligheder kan omsættes til nye kundetjenester”, uddyber Peter Jonsson.

Se også: Mobile 5G-routere