Nye billeder viser iPhone 17-serien

Nye billeder viser dummy-enheder af hele iPhone 17-serien, inklusive den ekstremt tynde iPhone 17 Air med en tykkelse på kun 5,65 mm.

Nye billeder viser iPhone 17-serien

Nye billeder af den kommende iPhone 17-serie er dukket op. De fire iPhones – iPhone 17, 17 Air, 17 Pro og 17 Pro Max – har samme kontur som iPhone 16-serien, men kamerahuset får helt nyt udseende.

Lidt som vi kender fra Googles Pixel-telefoner får iPhone 17-serien et stort kamerahus bestående af et stykke forhøjet glas, der dækker hele telefonens bredde. LED-blitzen, mikrofonen og 3D-LiDAR-sensoren er placeret i modsatte side af kamerasensorerne.

iPhone 17-serien forventes at blive lanceret i september.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Højere priser på vej? Handelskrig kan ramme iPhone 17

Lanceringen af iPhone 17-serien bliver en interessant og vigtig for Apple, idet der kommer forholdsvis store designændringer – herunder skiftet fra titanium tilbage til aluminium i Pro-modellerne og nye skærmstørrelser.

Apples store AI-opgradering af Siri er forsinket, og en stor designopdatering kommer først næste år med lanceringen af iOS 19. Derfor er det hovedsageligt hardwaren, der bliver trækplasteret med dette års iPhone 17-lancering.

Det nuværende turbulente forhold mellem USA. EU og Kina skaber også stor usikkerhed om priserne på de kommende iPhones. Apple kan være nødsaget til at hæve priserne globalt for at kompensere for stigende omkostninger på import af iPhone 17-serien fra Kina til USA.

Den nuværende iPhone 16-serie koster aktuelt fra 7.499 kr., og Apple skal formentlig ikke hæve prisen mange hundrede kroner, før det går voldsomt ud over danskernes købelyst.

Se også: Den billigste iPhone på markedet er brugt

Hvilken iPhone skal jeg vælge?

De sidste mange år har de teknologiske fremskridt fra generation til generation været ganske små. Derfor kan det ofte meget bedre svare sig at købe sidste generations iPhone, når en ny iPhone-serie lanceres. Her får du stort set samme telefon – bare til en bedre pris.

Find din næste iPhone i vores top 5-guides til de absolut bedste iPhones og de bedste iPhones til prisen.

Vil du gøre et godt køb, bør du også overveje at købe en brugt iPhone.