Redmi Note 11 Pro 5G – billig med premium-funktioner

Redmi Note 11 Pro 5G har på nogle punkter premium-funktioner, selvom prisen er godt under 3.000 kroner. Se funktioner og pris.

Redmi Note 11 Pro 5G – billig med premium-funktioner

Redmi Note 11 Pro 5G kombinerer en meget skarp pris med premium-funktioner til at sætte gang i salget af telefonen i Danmark.

Xiaomis mobilserie Redmi bliver opdateret med Note 11 Pro 5G og det ligner i hvert fald på papiret en uhyre interessant mobil – særligt i forhold til prisen.

Giver det brugerne vil have

Umiddelbart virker det som en mobil, der giver det, brugerne vil have først og fremmest. Der satses stort på kameraet og batteriet samt skærmen. Det er tre af de vigtigste ting på en mobil. Herunder giver vi dig det fulde overblik til Redmi Note 11 Pro 5G.

Kamera

Først og fremmest hæfter vi os ved kameraet med hele 108 megapixel – det er hovedkameraet, der har så mange af slagsen, noget som vi normalt ser på langt dyrere telefoner som Samsung S22 Ultra. Mange megapixel er ingen garanti for gode billeder, men hovedkameraet bruger Samsung HM2-sensoren med en stor sensorstørrelse på 1/1,52 tomme og understøtter 9-i-1 pixel binning-teknologi samt en dobbelt native ISO.

Det skulle, oplyser Xiaomi, give ”utrolige billeder under vanskelige lysforhold, med spektakulære resultater, især i svagt lys”.

Kameraet har eller et 8 megapixel ultra-vidvinkel kamera med 118 graders betragtnings vinkel og et 2 MP makroobjektiv til at komme tæt på objektet.

Selfie-kameraet på 16 megapixel loves at tage klare og naturlige billeder.

redmi note 11 pro 5g - kamera

Se også: De bedste kameratelefoner

Hastighed i brugerflade og batteri

Redmi Note 11 Pro 5G er udstyret med en Snapdragon 695. Her ser vi et sted, hvor Xiaomi har sparet på udgifterne, da Snapdragon 695 langt fra kan matche de mest kraftfulde Snapdragon-udgaver. Alligevel gætter vi på, at man får en hurtig brugerflade i telefonen, der kan klare mange apps på samme tid.

Processorerne er nemlig blevet så kraftfulde, at selv middelklasse-processorer efterhånden leverer langt mere ydeevne end de fleste har brug for. Styresystemet ud af boksen er Android 11 og brugerfladen er Xiaomis egen MIUI 13.

Man kan vælge mellem 6 GB RAM og 8 GB RAM og enten 64 eller 128 GB lagerplads. Der er plads til hukommelseskort op til 1 TB.

redmi note 11 pro 5g - batteri

Batteriet er på 5.000 mAh og understøttes af hele 67W opladning. Xiaomi lover, at man kan lade telefonen op fra 0-50 procent på 15 minutter. En fuld opladning tager godt 40 minutter.

Der følger en 67W oplader med i æsken.

Se også: Telefoner med hurtig opladning

Skærm med 120 Hz refresh rate

Skal en mobil være rigtig god, skal skærmen også spille. Redmi Note 11 Pro 5G har skærm på 6,67 tommer med fuld HD+ opløsning og AMOLED DotDisplay med 120 Hz refresh rate. Det burde være garanti for en rigtig god skærm.

Med 120 H refresh rate forbedres skærm oplevelsen med god scrolle-respons og forsinkelsesfrie overgange. Formentlig vil man kunne vælge enten 60 eller 120 Hz refresh rate eller man kan vælge, at skærmen selv vælge rette indstilling alt efter, hvad man laver med telefonen.

Lysstyrken er op til 700 nits. Skærmen beskyttes med Corning Gorilla Glass 5.

redmi note 11 pro 5g - design

Se også: Smartphones med de bedste skærme

Design og materialer

Redmi Note 11 Pro 5G måler 164,19 mm x 76,1 mm x 8,12 mm og vejer 202 gram.

Den er IP53-certificeret, hvilket betyder, at den er stænktæt – den kan ikke tåle en tur under vandet. Skærmen er som nævnt beskyttet med Corning Gorilla Glass 5.

Se også: Telefoner med bedst design og materialer

Øvrige funktioner

Af øvrige funktioner kan nævnes 5G, WiFi, bluetooth 5.1, NFC, fingeraftrykssensor på siden af telefonen, Face Unlock, dobbelte højttalere og 3,5 mm jacktik.

Her ser vi også, hvor Xiaomi har sparet for at holde prisen nede. Den har ikke WiFi 6 eller nyeste Bluetooth 5.2 for eksempel. Det er dog prioriteringer, som langt de fleste formentlig sagtens kan leve med.

Se også: Test af Redmi telefoner

Pris og tilgængelighed

Redmi Note 11 Pro 5G får en vejledende pris på 2.890 kroner og de sælges i en pakke med Redmi Buds 3 Pro, som har en værdi af 499 kroner.

Se også: Sammenlign priser på Redmi telefoner

Seneste tilføjelse i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 13/12/2021 fulgte vi op med sagen om Nyt smartphone batteri har længere batteritid og højere sikkerhedKlik her for fortsættelsen.. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.