Rygte: iPhone 17 Ultra erstatter iPhone 17 Pro Max
Ifølge Mark Gurman fra Bloomberg overvejer Apple at rebrande den ypperste iPhone Pro Max til at hedde Ultra for at matche navngivningen af chips til Mac og iPad.
Ultra-navnet blev først brugt i 2022 med introduktionen af Apples egenudviklede M1 Ultra-chip og er siden blevet anvendt til Apple Watch Ultra, M2 Ultra og senest CarPlay Ultra.
Selvom intet er bekræftet, tyder meget altså på, at Apple snart lancerer en iPhone 17 Ultra som en ny topmodel i stedet for en iPhone 17 Pro Max.
Se også: De bedste priser på iPhones
Strømlining af Apples branding med navneskift
Med Apples stigende brug af Ultra-navnet er det absolut sandsynligt, at Ultra-navnet kommer til at erstatte Pro Max. Mange andre mobilmærker anvender Ultra-navnet om deres ypperste telefonmodeller – knap så mange Pro Max. Der er altså næppe nogen, der kan være i tvivl om, hvad Ultra signalerer.
Navneændringen vil også give Apple mulighed for at differentiere Ultra-modellen fra de øvrige modeller ved at begrænse den bedste hardware og software til Ultra-modellen, samtidig med at branding på tværs af hele Apples økosystem af produkter og komponenter bliver strømlinet.
Se også: Refurbished iPhone?
Alternativer til iPhone 17-serien
iPhone 17-serien ventes at blive introduceret i september. Vil du ikke vente dertil, er der bestemt mange gode iPhones at vælge mellem allerede nu – og der er rigtig mange penge at spare ved at købe en ældre iPhone-model.
Se priser på de absolut bedste iPhones, de bedste iPhones til prisen og de billigste iPhones.
Overvejer du noget andet end en iPhone, kan vi anbefale at få inspiration i vores top 5-guides til de absolut bedste Android-telefoner og de bedste Android-mobiler til prisen.
Overvej også at købe en brugt iPhone, som du kan spare rigtig mange penge på.
Se også: De absolut bedste iPhones