Samsung har problemer med Galaxy S22-produktionen
Der er mindre end en uge til Samsungs Unpacked-event, der skal finde sted 9. februar, men den kendte tipster Jon Prosser har lidt kedelige nyheder til os.
Salgsstarten kan blive udskudt
Han fortæller, at Samsung oplever problemer med leverancerne, og at de derfor kan blive nødt til at udskyde salgdatoerne for den kommende Galaxy S22-serie.
Ifølge Prosser skal det være muligt at forhåndsbestille S22-telefonerne lige efter eventen 9. februar, men det officielle salg bliver udsat til 25. februar, når det gælder S22 Ultra, og 11. marts, når det gælder S22 og S22+. Selve salget skulle være startet cirka en uge tidligere.
Samsung har endnu ikke kommenteret rygterne om udskydelse af salgsstarten, og vi kommer nok til at vente til selve Unpacked-eventet, inden vi får de konkrete datoer.
Se også: Find laveste priser på Samsung Galaxy S
Galaxy Tab S8 kan også blive ramt
Vi er også spændte på, om det åbne salg af Galaxy Tab S8 er nødt til at blive udskudt, eller om det lykkes Samsung at få dem på gaden til tiden.
Se også: Rygter om Samsung Galaxy S22