Tim Cook: Apples fortjeneste på iPhones skal øges. Priserne skal op

Apple overvejer at hæve priserne på iPhones, erfarer avis. For hver krone Apple hæver priserne, bliver alternativerne fra Samsung, Xiaomi, OnePlus og Google kun et bedre køb.

Tim Cook: Apples fortjeneste på iPhones skal øges. Priserne skal op

Apple overvejer angiveligt at hæve priserne på den kommende iPhone 17-serie, der kommer i efteråret.

Ifølge The Wall Street Journal vil Apple begrunde prisstigningerne med nye funktioner eller forbedrede designs frem for den igangværende toldkrig mellem USA og Kina.

Se også: Sammenlign tilbud på brugte iPhones

iPhone bliver dyrere – og alternativerne et endnu bedre køb

Hvis Apple vælger at hæve priserne på sine iPhones, vil det gøre alternativerne endnu billigere, end de i forvejen er. Prisforskellen mellem iPhones og tilsvarende topmodeller fra Samsung, Google, Xiaomi og OnePlus vil ganske enkelt blive større, og dermed bliver der endnu flere penge at spare ved at vælge alternativerne frem for en iPhone.

En prisstigning på iPhones vil derfor fremhæve, hvor meget mere du som forbruger kan få for pengene hos andre mobilmærker – noget der kan føre til et fald i Apples markedsandele og en stigning hos konkurrenter som Samsung, Xiaomi, OnePlus og Google.

“Apple mangler selverkendelse. Hvis Tim Cook tror, at kunderne er ligeglade med prisen, går han forkert i byen. Det er længe siden, at iPhones har bragt nyt og bedre til torvs,” siger Nicolas Fredriksen, der er teleanalytiker på Mobilsiden.dk, og tilføjer:

“Xiaomi, Google, OnePlus, Samsung har længe været billigere og bedre end iPhones, og nu vil Tim Cook gøre konkurrenterne til endnu billigere alternativer. Med den strategi skyder man sig selv i foden,” siger Nicolas Fredriksen.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Alternativer til iPhone

Nedenfor kan du se fem drøngode alternativer, som er mindst lige så gode som de nyeste iPhones – bare meget billigere.

Google Pixel 9 Pro

Google Pixel 9 Pro er et alternativ til iPhone 16 Pro og den kommende iPhone 17 Pro. Pixel 9 Pro er Googles topmodel med fremragende kameraer, 7 års Android-opdateringer og generelt specifikationer i top over hele linjen.

Google Pixel 9 Pro koster fra 6.079 kr. Se aktuelle priser og tilbud på Google Pixel 9 Pro

Samsung Galaxy S25

Samsung Galaxy S25 er et direkte alternativ til iPhone 16 og den kommende iPhone 17. Den har en relativt “lille” 6,2 tommer AMOLED-skærm, tre gode bagkameraer, en hurtig processor og 7 års Android-opdateringer.

Samsung Galaxy S25 koster fra 4.838 kr. Se aktuelle priser og tilbud på Samsung Galaxy S25.

Samsung Galaxy S25 Edge

Forud for lanceringen af den tynde iPhone 17 Air i efteråret har Samsung lanceret sin næsten lige så tynde Galaxy S25 Edge, som er kun 5,8 mm tynd og vejer 163 gram.

Samsung Galaxy S25 Edge koster fra 10.499 kr. Se aktuelle priser og tilbud på Samsung Galaxy S25 Edge.

Xiaomi 15 Ultra

Xiaomi 15 Ultra er et alternativ til iPhone 16 Pro Max og den kommende iPhone 17 Pro Max. Den er en topmodel med de ypperste specifikationer, herunder en stor 6,7 tommer AMOLED-skærm, fire avancerede bagkameraer og et stort 5.410 mAh batteri. Her får du utrolig meget mobil for pengene.

Xiaomi 15 Ultra koster fra 9.199 kr. Se aktuelle priser og tilbud på Xiaomi 15 Ultra

OnePlus 13

OnePlus 13 er et alternativ til iPhone 16 Pro Max og den kommende iPhone 17 Pro Max. Den er endnu en Android-topmodel med en 6,8 tommer AMOLED-skærm, et kæmpe 6.000 mAh batteri og tre gode 50 megapixel bagkameraer.

OnePlus 13 koster fra 7.093 kr. Se aktuelle priser og tilbud på OnePlus 13

Perspektivering

Overvejer du at købe ny iPhone? Få inspiration til din næste iPhone i vores top 5-guides til de absolut bedste iPhonesde bedste iPhones til prisen og de billigste iPhones.

Se også mange gode alternativer i vores top 5-guides til de absolut bedste Android-telefoner og de bedste Android-telefoner til prisen.

Hvis du vil spare mange penge på købet af din næste iPhone, bør du også kraftigt overveje at købe en brugt iPhone.