Xiaomi 12 Ultra funktioner lækket

Xiaomi 12 Ultra-specifikationer lækker på internettet: Snapdragon 8+ Gen 1, 6,7" LTPO AMOLED-skærm, 67W kablet opladning.

Xiaomi 12 Ultra funktioner lækket

Den kommende Xiaomi 12 Ultra vil være et flagskib, der viser, hvad Xiaomi og Leica kan bygge sammen. Telefonen forventes at komme i juli – hvor meget kan vi forvente af kameraet?

Kamera sammen med Leica

Rygterne hævder, at 12 Ultra vil bruge stort set den samme kamerahardware som Mi 11 Ultra. Det betyder et 50MP hovedkamera (med OIS, muligvis med en ny sensor), 48MP 5x telemodul og et 48MP ultravidkamera.

Det store salgsargument bliver naturligvis samarbejdet med Leica. Vi hører, at 12 Ultra vil omfavne Leica-brandet med en lædertekstur på bagsiden og det ikoniske røde Leica-logo. Det er første gang, vi ser det ikoniske logo for Leica på en mobiltelefon på den måde.

Der vil være en ekstra komponent her, nemlig en 3D ToF-sensor. Selfie-kameraet skulle være det samme 20MP-modul som på sidste års Ultra.

Se også: Test af Xiaomi 12 Pro

Super skærm i vente

Skærmpanelet ser ud til at være taget fra Xiaomi 12 Pro i stedet for Mi 11 Ultra – et 6,7″ LTPO AMOLED-panel med QHD+-opløsning og 120 Hz opdateringsfrekvens (den gamle Ultra havde et 6,81″ ikke-LTPO-panel).

Skærmen på Xiaomi 12 Pro var/er af højeste kvalitet og det er derfor glædeligt og også forventeligt, at 12 Ultra får samme skærmtype.

Se også: Priser på Xiaomi 12

Kraftfuld brugerflade takket være Snapdragon 8+ Gen 1

Telefonen vil opgradere til det nye Snapdragon 8+ Gen 1-chipsæt og vil komme med 8/12 GB LPDDR5 RAM og 256/512 GB UFS 3.1-lagerplads, ifølge lækagen. Telefonen vil køre MIUI 13 out of the box baseret på Android 12.

Lidt om batteriet. 4.800mAh med 67W kablet opladning og 50W trådløs hurtigopladning. Dette års 12 Pro-model kan prale af 120W kablet opladning, og nogle rygter har hævdet, at Ultra også vil gøre det, men der er altså modstridende info heromkring.

Det kan undre lidt, hvis det ender med, at Ultra-modellen ikke også får 120W opladning som 12 Pro. Den almindelige Xiaomi 12 kom ud på markedet med 67W opladning.

Se også: Bedre og billigere telefoner end iPhone og Galaxy