Android 12-beta med OneUI 4.0 snart klar til Samsung Galaxy S21

Ifølge Samsung kan Galaxy S21-serien snart opdateres til en betaudgave af Android 12. Samsungs OneUI-tilpasning opgraderes samtidig til version 4.

Android 12-beta med OneUI 4.0 snart klar til Samsung Galaxy S21

Ejer du en Samsung Galaxy S21, S21+ eller S21 Ultra? Så kan du godt begynde dig at glæde dig, hvis du er ivrig efter at få den nyeste software, Android 12, på telefonen.

På Samsungs eget forum har firmaet delt et billede, som informerer om, at en ”One UI 4-beta snart kommer til Galaxy S21-serien”. Der er tale om en betaudgave af Android 12 og Samsungs nyeste udgave af OneUI-tilpasningen.

14. juli udgav Google 3. betaudgave af Android 12 og vil igen i august udgive 4. og sidste betaudgave. Det er formentlig en af disse to betaudgaver, der bliver mulig at installere på S21-serien.

Hvis det kommer til at gå ligesom sidste års Android 11-beta til Samsung Galaxy S20-serien, vil det dog kun være i hjemlandet Sydkorea og en række øvrige lande, at denne betaudrulning finder sted. At nedenstående billede indtil kun er udgivet på sydkoreansk, peger i den retning.

Samsung har offentliggjort dette billede, som annoncerer, at Android 12 med OneUI 4.0 er på vej. Foto: Samsung

Samsung tager Googles Material You-design til sig

Samsung har endnu ikke meldt ud, hvad der er af nyheder i OneUI 4.0, men det har Twitter-brugeren chunvn8888 til gengæld. Ifølge hans oplysninger vil opdateringen komme til Galaxy S21 i august, og opdateringen vil betyde ændringer i ikonerne, farverne og hvordan softwaren føles. Samsung menes at tage Googles Material You-designstil til sig.

Android 12 vil også byde på optimeringer af Snapdragon 888- og Samsungs eget Exynos 2100-chipsets. Sikkerhedslaget Knox og appen Samsung Noter vil muligvis også få en større makeover i forbindelse med, at de kommende Galaxy Z Flip 3 og Z Fold 3 vil understøtte S Pen.

Læs også: Hvordan forbedrer Android 12 din mobil?

android 12 alle nyheder

Hvornår kommer Android 12 med OneUI 4.0 til Samsung Galaxy S21?

Den endelige udgave af Android 12 ventes at være klar en gang i september. Den sidste betaudgave udgives i august, og derefter udgives den færdige version af Android 12 – altså højst sandsynligt måneden efter. Googles Pixel-mobiler vil traditionen tro få opdateringen straks. Derefter skal de øvrige mobilproducenter bruge de efterfølgende måneder på at udrulle softwaren til deres nyeste telefoner.

I år ser betaen dog ud til at ramme Samsungs telefoner en måned tidligere. Måske vil det også betyde, at den endelige udgave af Android 12 med OneUI 4.0 vil være klar tidligere end start december, som det var tilfældet med Android 11 til Galaxy S20.

Se også: Priser og tilbud på Samsung-telefoner

Redaktionen har mere til historien

Historien fik nyt liv. Lasse Olsen fortsatte fortællingen. 28/7/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med nyheden Samsung Galaxy A52s lige om hjørnet: Her er en mulig dansk pris – Læs videre her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..