Afsløret: Android 12 kommer i starten af oktober
Et internt dokument fra Google afslører en snarlig lanceringsdato for næste udgave af Android 12. Men selvom Android 12 lander på de første telefoner ganske snart, så kommer de fleste med stor sandsynlighed til at vente meget længere.
Læs også: Android 12 er den mest downloadede Android-beta nogensinde
Hvornår kommer Android 12?
Det interne Google-dokument som XDA’s Mishaal Rahman har offentliggjort viser, at Google officielt vil starte udrulningen af Android 12 den 4. oktober. Som altid, så bliver det først og fremmest Googles egne Pixel-telefoner, der får opdateringen.
Og der er masser af spændende nyt i Android 12, som kommer med et nye design, bedre enhåndsbetjening, forbedret privatlivsindstillinger, hvor man fx kan se når i en bruger mikrofonen. Du kan læse alt om, hvordan Android 12 vil forbedre din telefon her.
Med en ny udgave af Android, så er der også nye Pixel-telefoner, som (traditionen tro) ikke kommer officielt til Danmark. Du kan læse mere om Pixel 6 her.
Se også: De bedste Android-telefoner
Hvornår er Android 12 klar til min mobil?
Godt nok er Android-producenter blevet langt bedre til at opdatere deres telefoner og Google har samtidig gjort opdateringer letteee. Men nye versioner af Android har det med at tage tid, og det ser ikke ud til at blive anderledes denne gang.
Samsung kæmper angiveligt stadig med at få gang i deres Android 12-betaprogram, og med en færdig udgave af Android 12 om under en måned, så er det altså ikke gode nyheder. Derfor forventes Samsungs Android 12-software tidligst lanceret til december.
Se også: Disse smartphones får opdateringer hurtigst