Android 12 Developer Preview 3: Store ændringer af designet

Google har udgivet Android 12 Developer Preview 3. Særligt panelet med hurtige indstillinger er blevet forandret. Se de største nyheder her.

Android 12 Developer Preview 3: Store ændringer af designet

Google har, som planlagt, udgivet den tredje udgave af Android 12 – den næste Android-version, som udgives i den endelige udgave i løbet af efteråret.

Den nye udgave hedder Developer Preview 3 og er det sidste smugkig, inden Google er klar til at vise en lidt mere gennemarbejdet betaudgave af Android 12 klar til den kommende Google I/O-event 18. maj.

Som altid er der sket en række ændringer i det tredje smugkig på Android 12. Nedenfor følger fem af de største nyheder.

1. Enshåndsbejening aktiveret som standard

Google har tidligere arbejdet på enshåndsbetjening i Android 12. I DP3 er det nu aktiveret som standard, f.eks. i indstillinger. Dermed er overskrifterne rykket et godt stykke ned, så de øverste knapper er nemmere at nå med én hånd.

På en tablet vil det også være nemmere at indtaste sin PIN-kode eller mønster på låseskærmen. I stedet for at være placeret i midten, vil felterne til at angive mønster eller PIN-kode være placeret enten i højre eller venstre side, så det nemmere kan klares med én hånd.

Læs også: Android 12 Preview 2: Mørkt tema, enhåndsbetjening og proceslinje

 

2. Indlæsningsskærm i alle apps

Nogle apps er længere tid om at åbne end andre. Nogle apps har implementeret en såkaldt ’splash screen’ – et midlertidigt vindue, indtil appen er indlæst.

I Android 12 Developer Preview 3 vises der nu en såkaldt ’splash screen’, hver gang man åbner en app fra startskærmen. Skærmen består af den gennemgående farve i applikationen samt en stor udgave af appens logo. Den vises typisk kun i et splitsekund, indtil appen er indlæst.

Læs også: Google annoncerer Android 12 preview 1: Her er nyhederne

3. Afrundede hjørner i brugerfladen

Det første Developer Preview af Android 12 viste tydeligt, at Google bevæger sig i retning af et design med langt mere afrundede hjørner. I 3. udgave af Android 12 har Google givet flere elementer meget afrundede hjørner, bl.a. når man åbner oversigten over alle apps kørende i baggrunden og i popupvinduer rundt omkring i systemet.

Lydstyrkepanelet i notifikationspanelet er også ændret radikalt. Den vandrette linje til at justere på lydstyrken er blevet gevaldigt tykkere.

4. Helt nyt ’Kvikpanel’ med firkantede genveje

Kvikpanelet, eller det som også kaldes quick settings, har også fået en ordentlig overhaling i Android 12 Developer Preview 3. Der er godt nok tale om ændringer, som ikke er aktiveret som standard, men inden for få måneder vil de formentlig være aktiveret for alle.

Normalt er der runde cirker som genveje i panelet for hurtige indstillinger. Disse cirkler er nu blevet til firkanter, og ikke overraskende har disse også fået temmelig afrundede hjørner. Ved hver genvej står der nu også ”On” eller ”Off”.

Det er Android-udvikleren kdrag0n, som på Twitter har delt en række screenshots af de nye designændringer. Der er formentlig tale om tidlige versioner, som vil blive videreudviklet i den kommende tid.

Læs også: iOS 15 på vej – Apple inviterer til WWDC den 7. juni

Foto: kdrag0n

På tablets vil det nye panel være delt op i to kolonner, når man holder enheden i liggende tilstand. Venstre side vil bestå af Kvikpanelet, mens højre side vil bestå af notifikationspanelet.

5. FPS-tæller og gamingpanel virker nu

Gaming vokser og vokser på smartphones. Derfor har Google også udviklet et panel med gamingfunktioner, som man kan bringe frem, når man spiller et spil.

Der blev fundet tegn på funktionen i tidligere udgaver af Android 12, men nu ser funktionen ud til at virke bedre. Panelet ligger i højre side af skærmen og giver mulighed for at tage et screenshot, optage skærmen eller vise antal billeder i sekundet (FPS) i det spil, man spiller.

Der er mange, mange flere ændringer i Android 12 – især under overfladen. Google har selv beskrevet en række af dem i et blogindlæg her.

Tidsplan for Android 12. Foto: Google

Næste udgave af Android 12 ventes at komme til Google I/O 18. maj – denne gang som en betaudgave. Derefter vil der komme betaudgaver igen i juni, juli og august, hvorefter den endelige udgave med al sandsynlighed vil være klar en gang i september.

Læs også:  Google inviterer til I/O 2021 18. maj

Efterfølgende nyt om emnet

Den seneste udvikling finder du her. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 15/3/2021 publicerede redaktionen en sag med fokus på 3 indgår samarbejde med spiltrænings-platformen GamerzClassKlik her for den påfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..