Android 12 Preview 2: Mørkt tema, enhåndsbetjening og proceslinje
Google annoncerede for en måned siden den første udviklerudgave af Android 12 – den nye Android-version, som bliver udgivet i sin færdige udgave en gang til efteråret.
Ifølge Googles tidsplan vil der komme nye udvikler- og betaudgaver af Android hver måned, indtil den færdige udgave er klar. Og som lovet er den næste revidering af Android 12, Developer Preview 2, nu klar. Det oplyser Google i et blogindlæg.
Vi har samlet de største nyheder, der indtil videre er fundet i den nye udviklerudgave af Android 12 Developer Preview 2. Se dem alle herunder:
1. Nyt lysere (men stadig mørkt) tema
I Android har der hidtil været et normalt, lyst tema og så et kulsort tema – men skygger og visse nuancer går tabt i et fuldstændigt sort tema.
Derfor introducerer Google nu et nyt mørkt tema, som er noget lysere end det hidtidige. Der er med andre ord tale om et mørkegråt tema, som vil være mere behageligt for øjnene sent på aftenen end det lyse tema.
Læs også: Google annoncerer Android 12 preview 1: Her er nyhederne
2. Enhåndsbetjening
Enhåndsbetjening. ”Har min telefon ikke allerede dette?”, tænker du måske, hvis du bruger en smartphone fra Samsung eller OnePlus.
Men enhåndsbetjening er ikke en standardfunktion i Android – indtil nu. I Android 12 Developer Preview 2 har Google introduceret mulighed for nemmere at betjene vores smartphone, i takt med at de er blevet større og større og dermed sværere at betjene med én hånd.
Løsningen er at rykke al skærmindhold ned på den nederste halvdel af skærmens højde. Det er også muligt at angive en timer for, hvornår visningen skal vende tilbage til normal størrelse.
Læs også: Tip: Sådan enhåndsbetjener du lettere iPhone X, XS og XS Max
3. Ny søgewidget i Pixel Launcher
Googles egne Pixel-smartphones kommer med den såkaldte Pixel Launcher, som har en række funktioner forbeholdt Pixel-telefonerne.
En af dem er en ny søgewidget, som ser ud til at fungere langt hurtigere end den nuværende, som kører via den indbyggede Google-app. Googles nye søgewidget minder om den i mange andre launchere til Android. Ved at swipe op åbnes listen over alle installerede apps, mens tastaturet straks vises. Man skal altså ikke først klikke på ’Søg’-teksten øverst på skærmen.
Læs også: Google betaler Apple milliarder for at være standard søgemaskine
4. Proceslinje på enheder med store skærme
Noget af det, der øger produktiviteten på en computer i forhold til en tablet er den faste bjælke placeret nederst på skærmen, som giver nem adgang til at skifte mellem programmer – bedre kendt som proceslinjen i Windows og Dock i macOS.
Ligesom Apple tilføjede en dock på startskærmen i iPadOS 14, gør Google nu det samme i Android 12.
Tablets med skærme over en vis størrelse vil have en permanent proceslinje nederst på skærmen, som vil være til stede, selv når man forlader hjemmeskærmen.
Funktionen er også en del af Pixel Launcher, så om vi får den at se på andre producenters enheder, er endnu uvist.
Læs også: Billeder af Android 12 lækket – store ændringer
5. Smartere skærmrotation
Hvis du har automatisk skærmrotation aktiveret, har du formentlig prøvet, at din telefon pludselig kan finde på at rotere skærmen til liggende tilstand, fordi du ligger ned på siden.
Det problem forsøger Google at løse i Android 12 Developer Preview 2. I skærmindstillinger er der kommet en mulighed for at vælge, at skærmen skal rotere ud fra den retning, ens ansigt vender. Funktionen bruger nemlig frontkameraet til at fastslå dit ansigts position og dermed en mere nøjagtig rotation af skærmindholdet.
Læs også: Guide: Find den bedste Android-telefon til dig
6. Widget med samtaler
Inden Android 12 blev officielt annonceret, blev et dokument lækket, som afslørede flere af de store nyheder før tid, herunder en widget med ens seneste samtaler.
Den nye widget er Google begyndt at implementere i Android 12 Developer Preview 2. Widgetten fylder 2 x 3 felter og kan vise samtaler fra understøttede chat-apps, f.eks. Telegram. Funktionen er dog endnu ikke færdigudviklet på nuværende tidspunkt.
Læs også: Nu kan alle Android-telefoner bruge den nye beskedstandard RCS
7. Nyt PIN-tastatur
Brugerfladen, hvor man indtaster sin PIN-kode, har fået en større overhaling.
Som en del af sidste måneds ændringer i låseskærmen har cifrene, slet-knappen og ’OK’-knappen fået større omgivende cirkler.
Læs også: Google arbejder på bedre databeskyttelse i Android
8. Systemtemaet bestemems af baggrundsbilledet
En anden ny funktion er muligheden for at lade systemtemaet justere farven ud fra den gennemgående farve på dit baggrundsbillede.
Har du et rødligt baggrundsbillede på startskærmen, vil alle hvide designelementer rundt omkring i systemet få en lyserød farve.
Temafunktionen gemmer sig indtil videre i indstillinger for udviklere, men over de kommende måneder vil funktionen formentlig blive udviklet færdig og få plads et andet sted i indstillinger.
Læs også: Et mørkt tema sparer på mobilens batteri – se hvor meget
9. Pop op-meddelelser med nyt design
Af og til viser apps meddeleleser i form af små pop op-beskeder nederst på skærmen – også kaldet ’toast notifications’. Disse har nu fået et nyt design i form af en hvid, ikke-gennemsigtig baggrund, hvor der også ses logoet fra den app, der sender pop op-meddelelsen.
Læs også: Huaweis HarmonyOS er egentlig bare Android
10. Game Menu
I Android 12 Developer Preview 2 ses de første tegn på et vindue, man kan bringe frem, der hedder ’Game menu’. Vinduet indeholder genveje til at livestreame sine spil på YouTube, tage et skærmbillede, starte en skærmoptagelse, vise en FPS-tæller og aktivere ’Forstyr ikke’.
Læs også: Her er de bedste premium-telefoner med Android
Flere nyheder i sagen
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Lasse Olsen kunne ikke lade være. 18/3/2021 gik vi videre med et indlæg med tematikken OnePlus Watch vil ikke anvende Googles Wear OS – Historien bringes videre her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .