Disse fire tegn får din iPhone til at fryse

En besynderlig fejl er dukket op på iPhones. Det er nemlig muligt at få iPhones til at fryse og i nogle tilfælde genstarte ved at indtaste en bestemt kombination af tegn.

Disse fire tegn får din iPhone til at fryse

Af og til dukker der besynderlige fejl op i styresystemer, som kan få dem til at opføre underligt. I denne uge fandt en sikkerhedsforsker på Mastodon ud af, at hvis du skriver tegnene »”:: i en Spotlight-søgning eller i en søgning i dit appbibliotek, går din iPhone i baglås og lukker ned.

Læs også: Seneste nyt om Android og iOS

Får hjemmeskærmen og Spotlight til at fryse

Som TechCrunch påpeger, skal du faktisk kun skrive tegnene »«: efterfulgt af et hvilket som helst fjerde tegn for at forårsage fejlen. Sikkerhedsforskerne forklarer videre, at dette ikke er et sikkerhedsproblem, og at der ”endnu ikke er noget, der tyder på, at andre end en ejer af en iOS-enhed, der manuelt skriver tegnene, kan udløse denne fejl.”

9to5Mac testede fejlen på flere iPhones og flere iOS-versioner. Med den seneste version af iOS 17 får indtastning af disse tegn hjemmeskærmen på ens iPhone til at gå ned og genstarte.

Når man skriver disse tegn på en iPhone med iOS 18 eller iOS 18.1, fryser Spotlight-søgning meget kortvarigt, men hjemmeskærmen går ikke helt ned ligesom i iOS 17.

Problemet påvirker kun indtastning i Spotlight-søgning fra din iPhones hjemmeskærm eller søgefeltet i appbiblioteket.

Se også: Reparation af iPhone

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at en tekststrengfejl som denne har ramt Apples iPhones. Mest bemærkelsesværdigt er måske “Effective Power”-fejlen i 2015, som fik Beskeder-appen til at gå ned og iPhones til at genstarte, når teksten “Power لُلُصّبُلُلصّبُررً ॣ ॣh ॣ ॣ 冗” blev vist i en notifikation. Dette var et mere alvorligt problem, fordi en anden person kunne sende dig beskeden og gentagne gange få din iPhone til at gå ned.

Apple har ikke kommenteret denne uges opdagelse, men virksomheden er normalt ret hurtig til at løse problemer som dette med en iOS-opdatering. Og det er jo heldigvis ikke sådan, at nogen med vilje skriver »«:: med jævne mellemrum.

Det er heller ikke første gang i år, at Apple-kunder oplever fejl i softwaren på deres iPhone. Således var der tidligere en fejl i iOS 17.5, som gjorde, tidligere slettede billeder pludselig dukkede op igen.

Læs også: Seneste nyt om sociale medier og apps