Ford fremviser nyt infotainmentsystem med Android Automotive

Ford viser deres nye infotainmentsystem frem, der er baseret på Android Automotive og inkluderer Googles tjenester. Her er også Apple CarPlay og Android Auto.

Ford fremviser nyt infotainmentsystem med Android Automotive

Men flere og flere bilproducenter satser på deres eget infotainmentsystem kaster Ford og Lincoln sig nu over Googles Android Automotive med Googles tjenester og appbutik.

Se også: Tilbud, leasing og test af elbiler i Danmark

Ford går all-in på Google

Ford har en af de bedste integrationer af Apple CarPlay og Android Auto i elbilen Mustang Mach-e, som med tiden er blevet endnu bedre. Nu udvider Ford samarbejdet med Google.

Ford har tidligere meldt ud, at de deres næste infotainmentsystem ville blive baseret på Android Automotive – dog med lidt forsinkelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at Googles mange tjenester og appbutik er med ombord.

Flere bilproducenter, heriblandt Volkswagen, Audi, Porsche og Lucid bruger Android Autmotive, men uden Googles tjenester. Nogle kommer endda med den undskyldning, at platforme som disse er farlige. Men Ford går nu all-in på Google i deres kommende biler.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers komfort og sikkerhed

Apps, tjenester og Google Assistent

Det betyder, at der i Fords kommende biler vil være Googles mange populære tjenester, som Google Maps. Her vil også være Googles appbutik, hvor der er let adgang til mange apps, som Spotify, Youtube og Google Chrome-browser.

Og til sidst er der Googles digitale assistent, som vil kunne hjælpe med forskellige ting i bilen – som for eksempel klimastyring, sædevarme og en fortælling og dagens vejr.

Ford fortæller også, at systemet vil understøtter Over-The-Air opdateringer (OTA).

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Gaming i bilen

Ford har også gjort det nye infotainmentsystem klar til gameren. Man vil kunne forbinde en controller til bilens skærm, hvor man kan spille forskellige spil – i første omgang er det spillet Asphalt Nitro 2, der virker med en controller.

Gaming kommer til Fords biler med det nye infotainmentsystem.

Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?

Også med Apple CarPlay og Android Auto

Ford giver dog muligheder, selvom det nye infotainmentsystem kommer med Google indbygget. Der vil nemlig være mulighed for at bruge både Android Auto og Apple CarPlay i det nye infotainmentsystem.

Der vil også være Apple CarPlay og Android Auto.

Vi ved endnu ikke hvornår Ford er klar med det nye infotainmentsystem i en bil. Måske bliver det i den kommende Ford Explorer, der kommer senere i år.

Se også: Her er de billigste elbiler på de danske veje