Googles telefon-app oplyser hvorfor virksomheder ringer

Google Verified Calls kan ikke bare oplyse, om det er en godkendt virksomhed, der ringer, men også hvorfor virksomheden ringer.

Googles telefon-app oplyser hvorfor virksomheder ringer

Google skulle snart være klar til at rulle en ny spændende funktion ud til telefon-appen til Android. Den nye funktion kan oplyse, hvorfor for eksempel en virksomhed ringer til en.

Googles Verified Calls kan oplyse hvorfor virksomheder ringer 

Googles Verified Calls værktøj vil kunne bruges til andet end blot at vise, at et opkald kommer fra en godkendt kilde og ikke bare er et spamopkald. Når en virksomhed ringer, vil man få vist navnet på den virksomheder, der ringer sammen med et logo med godkendelsessymbolet. Samtidig vil der også blive oplyst på skærmen, hvorfor virksomheden ringer.

Hvis en virksomhed ringer, kan det være nyttigt at vide hvorfor. Er det blot med henblik på noget salgsrelateret, man ikke er interesseret i, kan man lade være med at besvare opkaldet. Handler det derimod om en ordre, bestilling eller lignende man har foretaget, kan det være relevant at svare opkaldet.

Funktionen er en videreudvikling af Googles Verified SMS-funktion, hvor man kan se, hvem der ringer inden man besvarer et opkald.

Se også: Find de bedste Android-telefoner

Ikke klar i Danmark endnu

Verified Calls-funktionen er desværre ikke tilgængelig i Danmark endnu, kun i USA, Mexico, Brasilien, Spanien og Indien. Den skulle dog rulle ud i flere lande senere.

Det er ellers en af den slags funktioner, vi synes, der skulle langt mere fokus på at få udbredt i stedet for andre måske mere sexede funktioner, men som ikke rigtig bidrager med noget i det daglige. Vi krydser fingre for, at funktionen snart bliver tilgængelig i Danmark.

Google har i øvrigt netop lanceret Android 11 – læs alt om de nye funktioner i Android 11.

Se også: Nyheder om Android