Nu kommer Android 10 til OnePlus 7-serien

OnePlus begynder i dag udrulningen af Android 10.0 til OnePlus 7 og OnePlus 7 Pro.

Nu kommer Android 10 til OnePlus 7-serien

OnePlus har en lang historie med at levere Android-opdateringer til brugerne, så de sikres den bedst mulige oplevelse. Derfor garanterer OnePlus løbende software-opdateringer i to år efter lanceringen af en ny telefon, ligesom der også garanteres sikkerhedsopdateringer i yderligere et år.

Nu er turen kommet til OnePlus 7 og OnePlus 7 Pro, der fra i dag gradvist modtager Android 10.0-opdateringen. Android 10-opdateringen til OnePlus 7-serien kommer forud for lanceringen af OnePlus 7T-serien, der finder sted den 10. oktober kl. 17.00 i London.

Læs også: OnePlus afslører designet på 7T inden lanceringen

Forbedringer ved Android 10.0 inkluderer

Her er nogle af de forbedringer og funktioner, som Android 10-opdateringer til OnePlus 7-serien byder på:

System

  • Opdatering til Android 10.0
  • Helt ny brugerflade
  • Styrkede privatlivsindstillinger vedrørende lokationstjenester
  • Ny tilpasningsfunktion i indstillinger, der gør det muligt at vælge specielle ikoner, der bliver synlige i Quick Settings

Full Screen Gestures

  • Tilføjelse af indadvendte swipes fra højre eller venstre side af skærmen for at gå tilbage
  • Tilføjelse af en navigationsbar i bunden, der gør det muligt at skifte til højre og venstre for senest anvendte apps

Game Space

  • Ny Game Space-funktion samler nu alle dine favoritspil på ét sted for nemmere adgang og en bedre spiloplevelse

Smart display

  • Understøttelse af intelligent information baseret på forskellige tidspunkter, placeringer og events for Ambient Display (Indstillinger – Skærm – Ambient Display – Smart Display)

Beskeder

  • Nu muligt at blokere spam baseret på keywords i beskeder (Beskeder – Spam – Indstillinger – Blokeringsindstillinger)

Opdateringen er altså officielt rullet ud, men der kan gå lidt tid inden alle modtager den.

Temaet er ikke slut

Næste vinkel om emnet er også publiceret. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 18/9/2019 publicerede redaktionen sagen; OnePlus afslører designet på 7T inden lanceringenKlik her for artiklen.. Se også seneste nyt om emnet her..