Ny stor iPhone-opdatering: Ligegyldig for danskerne

Apple er snart klar med iOS 26.5 til iPhons, der bringer kryptering til RCS-beskeder. Men for danske iPhone-brugere er den store nyhed desværre fuldstændig uden betydning.

Ny stor iPhone-opdatering: Ligegyldig for danskerne

Apple gør klar til at rulle iOS 26.5 ud til alle iPhone-brugere i næste uge efter en længere testperiode. Selvom opdateringen er en stor en af slagsen, er den største nyhed en skuffelse herhjemme.

Se også: Disse iPhones bør du undgå at købe

RCS-kryptering til iPhone er den store nyhed

Den absolut tungeste nyhed i iOS 26.5 er introduktionen af end-to-end-kryptering til RCS-beskeder.

Denne sikkerhedsfunktion sikrer, at beskeder sendt mellem understøttede iPhones og Android-enheder er krypterede og ikke kan opsnappes og læses af tredjeparter undervejs.

Apple har arbejdet på funktionen gennem flere beta-versioner, og nu er de endelig klar til at gøre den til en fast del af systemet.

Selvom Apple for flere versioner siden implementerede de smarte RCS-beskeder, iOS 18, der giver topmoderne beskedfunktioner på tværs af platformene, er det stadig ikke kommet til Danmark.

Da vi herhjemme fortsat mangler selve fundamentet for RCS, bliver den vigtigste nye sikkerhedsfunktion i denne opdatering altså desværre fuldstændig ligegyldig for os i denne omgang.

Se også: De absolut bedste Android-telefoner

Lange udsigter hos de danske teleselskaber

Det er de enkelte teleselskaber, der i samarbejde med Apple skal aktivere RCS på iPhones, og herhjemme lader ventetiden fortsat vente på sig.

TDC Brands, det tidligere Nuuday, forventes dog at blive det første mobilnetværk i Danmark, hvor RCS bliver aktiveret på iPhones, hvilket sandsynligvis sker i løbet af i år.

De øvrige danske mobilselskaber har endnu intet nyt omkring deres planer for udrulningen.

Udover RCS-nyhedernindeholder iOS 26.5 også forberedelser til reklamer i Apple Maps i USA og Canada samt en ny Pride-baggrund til låseskærmen.

For brugere i EU er der dog en lille teknisk lysstråle, da Apple arbejder på at gøre det lettere at parre tredjeparts-smartwatches og hovedtelefoner med iPhonen som følge af de europæiske krav i Digital Markets Act.

Se også: Kommer RCS-beskeder til iPhone i Danmark?

Danmark er iPhone-land, men bagerst i køen

Selvom Danmark er et vaskeægte iPhone-land med en tårnhøj markedsandel til Apple, må vi endnu en gang sande, at vi står bagerst i køen, når nye funktioner ruller ud.

Det er en smule paradoksalt, at vi nu kan installere iOS 26.5 med det geniale RCS, der letter kommunikationen mellem iPhones og Android-mobiler, men slet ikke kan bruge teknologien endnu.

Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026