OnePlus: Spotify på Always on Display koster meget lidt på batteritiden
OnePlus tilbyder Always On Display på nogle af selskabets telefoner. Med Always On Display kan man få vist essentielle informationer på mobilens skærm, selvom den er i standby-tilstand.
Gary Chen, chef for Software Products hos OnePlus, forklarer, at det er vigtigt for dem at give brugerne mulighed for at personalisere AOD-skærmen, så man kan se, at den skiller sig ud fra andre. Det fortalte han ved et roundtable-møde i London for nylig, hvor mobilsiden.dk var med.
Med OxygenOS 13 udvides funktionaliteten på Always On Display, så man også vil kunne styre Spotify-musik direkte på AOD-skærmen.
Se også: Tilbud på OnePlus telefoner
Påvirker kun batteritiden meget lidt
Ifølge OnePlus er det ikke noget, der bruger særligt meget batteri, selvom telefonen både skal håndtere grafisk materiale og data på skærmen.
Ifølge Gary Chen, ofrer man kun få minutters batteritid på at have funktionen aktiveret.
OnePlus er i øvrigt den første mobilproducent, der tilbyder musikstyring på Always On Display, understreger selv og begge selskaber har haft stort fokus på at finjustere detaljerne i Spotify AOD såsom farver, skriftstørrelse og ikonstil. I fremtiden vil partnerskabet mellem OnePlus og
Spotify blive styrket yderligere, forklarer de uden dog at gå i detaljer.
Se også: Mobilabonnement med Spotify
Understøtter kun Spotify for brugeroplevelsens skyld
Han fortalte videre, at de vil bruge øjentracking til at aktivere Spotify på AOD-skærmen. Det betyder, at playeren kun vises på skærmen, når man kigger direkte på den.
Blandt musiktjenester er det kun Spotify, der understøttes på AOD-skærmen på OnePlus-telefoner med OxygenOS 13. Årsagen til, at de ikke laver en AOD-player, der kan håndtere alle former for musikafspillere, skyldes, at de så ikke kan garantere for kvaliteten af brugeroplevelsen.
Det kan videre føre til sikkerhedsproblemer, forklarer Gary Chen og det ønsker de ikke at risikere.