Sådan bruger du FaceTime på Android-telefoner

iPhone-brugere kan nu oprette FaceTime-videooopkald, som ejere af Android-mobiler og Windows-computere kan deltage i gennem webbrowseren. Se hvordan du bruger FaceTime på Android-telefoner.

Sådan bruger du FaceTime på Android-telefoner

Apples apps og tjenester har for det meste kun været tilgængelige på Apples egne platforme. Det begyndte dog at ændre sig, da Apple tilbage i november 2015  lancerede Apple Music til den konkurrerende Android-platform.

Ved Apples årlige WWDC-udviklerkonference 7. juni åbnede Apple yderligere op for adgang til en af sine tjenester uden for sit eget økosystem. Nu er det også muligt at deltage i FaceTime-videoopkald, selv om man ikke ejer en iPhone eller iPad.

I iOS 15, som er i henholdsvis udviklerbeta og åben beta indtil en gang i september, er det nemlig muligt at dele et FaceTime-videoopkald med Android- og Windows-brugere, som kan deltage gennem webbrowseren.

Men hvordan bruger du helt præcist FaceTime, hvis du ejer en Android-mobil eller -tablet? Læs med herunder.

Læs også: Får min iPhone iOS 15? Få overblikket over her

Sådan bruger du FaceTime på Android-telefoner

FaceTime til Android er ikke en app, men en mulighed for, at folk med en Android-mobil eller Windows-computer kan koble sig på et eksisterende videoopkald gennem deres webbrowser, f.eks. Chrome. Det er derfor en ejer af en iPhone eller iPad med iOS 15, som skal igangsætte et videoopkald over FaceTime.

For at du kan være med i et FaceTime-opkald, skal en bruger af FaceTime-appen i iOS 15 klikke på knappen “Lav link” øverst til venstre. Her har man mulighed for at navngive det nye FaceTime-opkald. Derudover kan man enten kopiere en URL-adressen til FaceTime-opkaldet eller at dele linket i forskellige apps, f.eks. Beskeder, Kalender og WhatsApp.

De FaceTime-links, som kan deles, har URL-adressen facetime.apple.com/facetime/join/ efterfulgt af en lang række unikke tegn.

Alle, der modtager linket, kan deltage i FaceTime-videoopkaldet, og det hele foregår krypteret ligesom i appen til iOS.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Fordi det foregår i browseren på f.eks. en Android-mobil eller Windows-computer, er der kun begrænset funktionalitet. Der er helt præcist mulighed for at slukke for ens mikrofon og kamera, skifte mellem front- og bagkamera og at forlade opkaldet. Android-brugere har altså ikke mulighed for selv at starte et FaceTime-videoopkald.

Læs også: FaceTime kommer til Android og Windows

Fortsættelse:

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. 7/6/2021 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel om Sådan gør ny software iPhonen langt mere attraktivKlik her og læs historien.. Se også de seneste nyheder om emnet her.