Stor opdatering til iPhone i dag – se hvad iOS 16 byder på

I aften ruller ny software ud til iPhone og Watch - iOS 16 og WatchOS 9 - med nye funktioner og mange ændringer. Se hvad du har i vente her.

Stor opdatering til iPhone i dag – se hvad iOS 16 byder på

I aften klokken 19:00 dansk tid starter Apple udrulningen af nye software til både iPhone og Watch. I denne artikel tager vi et kig på de største nyheder, der kommer med den nye software.

Se priser på iPhone 14 hos teleselskaber her

Spændende nyt til din iPhone med iOS 16

iOS 16 kommer med flere spændende funktioner og ændringer, som bestemt er værd at kende til. Men inden vi kaster os ud i det, så lad os først se, hvilke iPhones får opdateringen:

Disse iPhones får iOS 16:

  • iPhone 8 and 8 Plus
  • iPhone X
  • iPhone SE (2020)
  • iPhone XS and XS Max
  • iPhone XR
  • iPhone 11, 11 Pro, and 11 Pro Max
  • iPhone 12 mini, iPhone 12, 12 Pro, and 12 Pro Max
  • iPhone 13 mini, iPhone 13, 13 Pro, and 13 Pro Max

Og selvfølgelig de nye iPhone 14, der snart lander i butikker. Du kan læse mere om priserne på iPhone 14 her.

Ny låseskærm med widgets

Den største ændring ved iOS 16-softwaren til iPhone er den nye låseskærm. Med den nye låseskærm kommer flere tilpasningsmuligheder, hvor man direkte fra låseskærmen kan skifte mellem nye baggrunde, farver, indsætte forskellige widgets (for eksempel vejret), skifte skrifttypen.

Man kan derudover have flere låseskærme, som man kan skifte mellem efter behov.

Notifikationer får ny plads

I iOS16 får dine notifikationer en ny plads. Hvor man tidligere har fundet notifikationer i toppen af skærmen, vil de fremover være at finde i bunden. Fra bunden kan man swipe op og se samtlige nye notifikationer.

Det kræver lidt tilvænning, men giver bestemt mening med de større skærme iPhones i dag har. Og det er bestemt noget man hurtigt vænner sig til.

Slet sendte beskeder

I iOS 16 kan man redigere sendte beskeder i besked-appen. Opdager man en stavefejl efter en besked er sendt, kan den redigeres efterfølgende. Der vises derefter et lille “redigeret” i status under beskeden.

Dernæst kan man med det samme tilbagekalde en sendt besked. Hvis man ved et uheld kommer til at sende en ufærdig besked, kan man bruge værktøjet “Fortryd Send” for at forhindre, at den bliver læst.

Endelig kan man markere beskeder og tråde som ulæste.

Se også: En billig iPhone er en brugt iPhone

Apple Watch opdateres også – WatchOS 9

Sammen med den store opdatering til Apples iPhones kommer også en opdatering til Apple Watch. Apple Watch opdateres til WatchOS 9.

WatchOS 9 kommer med forbedringer til sundhed og træning, bedre søvntracking, nye urskiver, notifikationsbannere og indstillinger til familien. Se herunder hvilke Apple Watch, der får WatchOS 9.

Disse Apple Watch opdateres til WatchOS 9

  • Apple Watch Pro
  • Apple Watch Series 8
  • Apple Watch SE 2
  • Apple Watch Series 7
  • Apple Watch Series 6
  • Apple Watch SE
  • Apple Watch Series 5
  • Apple Watch Series 4

Se også: Sammenlign priser på iPhones