Android-skaber lancerer smartphone: “The Essential Phone”

The Essential Phone er en spritny smartphone fra en af Android-grundlæggerne, Andy Rubin, som byder på både edge-to-edge display og modulære-egenskaber.

Android-skaber lancerer smartphone: “The Essential Phone”

Tidligere i dag kunne vi bringe nyheden om, at en af Android-grundlæggerne, Andy Rubin, ville lancere sit bud på en ny smartphone i dag – og nu er den her så.

Navnet er “The Essential Phone” og er Andy Rubins bud på, hvordan smartphones nu og fremover bør se ud, nemlig helt uden kanter.

The Essential phone, eller Essential PH-1 som den også kaldes, leverer en imponerende edge-to-edge forside og der er heller ingen knapper at finde fortil.

Derudover er det også en telefon med et modulære egenskaber, hvor du eksempelvis kan klipse et 360-graders kamera på bagsiden via magneter.

Se også: Android-skaber lancerer ny “enestående” smartphone i dag

Læs også: Nu er Nets’ Dankort-app ude til både iOS og Android

Derudover er det en stor mobil på 5,71 tommer med stort set alle de funktioner, man kan forvente af en topmodel i dag. Vi taler Snapdragon 835, 4 GB RAM, dual-kamera, 128 GB intern hukommelse m.m.

Dog adskiller den sig også klart fra andre top-telefoner på ét væsentligt punkt – den er nemlig fri for logoer og bloatware. Du får med andre ord en rigtig ren oplevelse, hvad både angår software og udseende – noget som har været vigtig for Andy Rubin.

Telefonen er prissat til 700$, 750$ med det modulære 360° kamera, og vil i første omgang kun kunne fås i USA. Vi håber fra dette første indtryk, at vi også får lov at tage et kig på denne mobil, men det nok desværre ikke noget, vi skal forvente lige foreløbig.

Se denne: Android O udkommer i letvægtsversion

Nedenfor finder du en fuld oversigt over specifikationerne og flere billeder af Essential phone – Hvad er dine umiddelbare tanker om den nye mobil?

Specifikationer for Essential PH-1

Mål: 141,5 x 71,1 x 7,8 mm
Vægt: 185 gram
Skærm: 5,71″ QHD (2560×1312 pixels)
Bagkamera: 13 MP Dual RGB + Mono-kamera, f/1.85 , op til 4K video
Frontkamera: 8 MP, f/2,20, op til 4K video
Ydelse: Snapdragon 835, Kryo 280 octa-core op til 2,45 GHz, 4 GB RAM, Adreno 540
Batteri: 3.040 mAh, fast charge USB Type-C
Lagerplads: 128 GB (ingen port til sd-kort)
Netværk: Bluetooth 5.0 LE, WiFi 802.11a/b/g/n/ac, NFC
Software: Android 7 Nougat
Farver: Black Moon, Stellar Grey, Pure White & Ocean Depths
Pris: 700$

The essential phone
Foto: Essential

Mere nyt i sagen

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/5/2017 kørte vi en opfølgning med sagen Bekræftet: Nokias nye smartphones kan købes inden juliKlik her og læs historien.. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..