Apple åbner op for alternativer til AirDrop

I iOS 26 åbner Apple op for teknologien Wi-Fi Aware, som Apple allerede bruger til AirDrop. Det muliggør nem og hurtig deling af filer iPhones og Android-telefoner.

Apple åbner op for alternativer til AirDrop

Med iOS 26 giver Apple for første gang tredjepartsapps mulighed for at oprette deres egne AirDrop-alternativer via et nyt API baseret på teknologien Wi-Fi Aware. Dermed kan man let forbinde med enheder i nærheden direkte over Wi-Fi – uden behov for en aktiv internetforbindelse.

Wi-Fi Aware er den samme teknologi, som Apples egen løsning, AirDrop, bygger på, men Apple holder stadig sin egen tjeneste begrænset til fildeling mellem Apple-enheder.

Se også: Swappie betaler godt for din brugte iPhone

Endelig: Nem fildeling mellem iPhone og Android

Selvom Apple ikke nævner det direkte, ses det nye tiltag som en reaktion på gentagende pres fra EU, som har krævet mere åbenhed i Apples økosystem og interoperabilitet med andre enheder – navnlig Android-telefoner.

Apple imødekommer nu dette krav uden at åbne AirDrop, men ved at gøre det muligt for udviklere at lave tilsvarende løsninger, som vil kunne tale sammen med AirDrop.

Man kan for eksempel snildt forestille sig, at Google introducerer sin Quick Share-løsning til iPhones, så iPhones og Android-telefoner nemt og hurtigt kan dele filer mellem hinanden – noget der i dag er forbavsende omstændigt.

Wi-Fi Aware åbner også op for hurtig lokal filoverførsel, skærmdeling og streaming mellem enheder samt styring af tilbehør som smart-briller og droner.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Perspektivering

Hvilken iPhone er det rigtige valg for dig? Find din næste iPhone i vores top 5-guides til de absolut bedste iPhones og de bedste iPhones til prisen.

Vil du gøre et godt køb, bør du også overveje at købe en brugt iPhone.