Ægte Apple-butik på vej i Malmø
Danske og svenske Apple-fans kan snart se frem til en ægte Apple-butik, skriver Computerworld.dk med kilde i Dagens Industri.
Efter et stykke tid med mange rygter om en Apple-butik i Sverige, er der nu kommet noget mere konkret på bordet.
Apple i Sverige, Apple Retail, har reserveret 400 kvadratmeter i det nye shoppingcenter Emporia, der åbner den 25. oktober.
Apple har endnu ikke officielt bekræftet oplysningerne.