Apple-analytiker: iPhone 8 får ‘revolutionerende’ 3D-frontkamera
Apples kommende iPhone 8 bliver opgraderet med et helt nyt ’revolutionerende’ frontkamera fra Sony med en avanceret infrarød sensor, som vil gøre telefonen i stand til at registrere omgivelserne omkring sig i 3D.
Sådan lyder det fra den altid velinformerede Apple-analytiker, som atter kan afsløre spændende nyt på iPhone 8-fronten. Det skriver 9to5mac.
Læs også: iPhone 8 får en 5,8″ skærm med virtuelle funktionstaster
En infrarød sensor, som kan registrere dybde, er ikke noget nyt i smartphones. Såan en benyttes blandt andet i Google Tango-telefoner såsom Lenovo Phab 2 Pro, men også i Samsungs skrinlagte Galaxy Note 7.
Apple vil dog angiveligt gøre det bedre end hvad konkurrenterne hidtil har været i stand til. Ifølge analytikeren vil Apple nemlig være flere år foran Android med den kommende løsning, når det gælder 3D-algoritmer.
Iris- og ansigtsscanning og nye muligheder i mobilspil
Så hvad bliver iPhone 8 i stand til med det nye, avancerede 3D-frontkamera? Ved at kombinere 2D-billederne fra den almindelige kamerasensor med dybdeinformationen fra den infrarøde 3D-sensor kan det nye system bruges til eksempelvis mobilspil, hvor man spiller en karakter, hvis hoved erstattes med ens eget. Også i augmented reality-teknologien vil 3D-frontkameraet give nye muligheder i spil såsom Pokémon GO, hvor teknologien for alvor vandt frem i sommer.
Sidst, men ikke mindst, muliggør 3D-frontkameraet også både avanceret ansigts- og irisscanning, så du formentlig bliver i stand til at låse iPhone 8 op ved blot at kigge på den. Tidligere kom det frem, at Apple vil satse på ansigtsgenkendelse på sigt frem for fingeraftrykslæsning, hvilket stemmer overens med implementeringen af dette 3D-frontkamera i iPhone 8.
Læs også: Nye iPhone- og iPad Pro-varianter afsløres næste måned
Selv om den fysiske Touch ID-homeknap forsvinder dette efterår, er der dog fortsat mulighed for, at fingeraftrykslæseren bliver en del af iPhone 8. Som tegninger viste i sidste uge, får iPhone-varianten med OLED-skærm ud af tre nemlig et 5,8” stort skærmpanel, hvor den nederste del reserveres til funktionstaster i softwaren. Her menes Apple at implementere fingeraftrykslæseren nedenunder området med knapperne – noget som firmaet Synaptics luftede mulighederne for i december måned.
Mere om temaet
Emnet er stadig relevant. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 21/2/2017 fulgte redaktionen op med en nyhedsartikel med fokus på Nye iPhone- og iPad Pro-varianter afsløres næste måned – Den videre beretning kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..