Apple: App Store runder 40 milliarder downloads
Tilbage i marts 2012 blev det meldt ud, at antallet af downloadede applikationer i Apples App Store havde rundet 25 milliarder.
Her i januar 2013 har Apple netop udsendt en pressemeddelelse hvor de skriver, at de har rundet 40 milliarder downloads, hvoraf næsten 20 milliarder er downloadet i 2012.
– 25 milliarder applikationer downloadet i App Store
December måned 2012 har været den måned, hvor flest applikationer er blevet downloadet – mere end 2 milliarder downloads blev det til.
App Store har mere end 500 millioner aktive konti og et udvalg på mere end 775.000 applikationer til iPhone, iPad og iPod Touch brugere verden over.
– ”Det har været et uforglemmeligt år for iOS-udvikler miljøet,” siger Eddy Cue, Apple’s senior vice president af Internet Software og Services.
En af de mest downloadede applikationer i 2012 blev blandt andet spillet Temple Run med mere end 75 millioner downloads. De 40 milliarder downloads er unikke og er eksklusiv ”re-downloads” og opdateringer.
Læs også:
– De mest downloadede apps i App Store er…
– Apples App Store runder milepæl