Apple har fjernet Øvig-bog i iBooks

Efter flere dages tovtrækkeri har Apple nu fjernet Peter Øvigs bog fra deres iBook Store.

Apps og sociale medier

Til at starte med krævede Apple, at forfatteren Peter Øvig Knudsen censurerede billederne i sine bøger Hippie 1 og 2 for nøgne mennesker. Det betød 47 billeder blev dekoreret med røde æbler.
 
 – Peter Øvigs bestseller censureret af Apple

Udgaven med censur nåede dog kun, at være på hylderne i Apples iBook Store i fire dage – begge bøger er nu fjernet fra butikken. Det skriver forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.

 – ”Sagen var i forvejen absurd, og nu bliver det svært at finde ord: Vil Apple forbyde, at man bruger æbler til at udføre den censur, de kræver?”, Lyder det fra Peter Øvig Knudsen.

Bøgerne er, ifølge Gyldendal, fjernet i løbet af weekenden uden, at Apple har givet en begrundelse til det danske forlag, Hippieselskabet, som udgiver e-bogsudgaverne. Det skriver DR.dk.