Apple sænker prisen på renoverede iPad Mini og iPad 4
Hvis du kan leve med, at en iPad Mini eller iPad 4 ikke er fabriksny, men renoveret og genpakket, så kan du nu spare adskillige procenter, hvis produktet købes online.
Sådan er budskabet i disse dage til køberne i blandt andet USA, England og Tyskland. Indtil videre, har vi ikke kunne se produkterne på Apples danske webshop.
I Danmark koster iPad 4 32 GB (WiFi) 4.699 kroner inklusive moms.
Den renoverede udgave koster 499 dollars altså 2.874 kroner, ifølge dagskursen. En 16 GB WiFi-model af iPad Mini koster i Danmark 2.599 kroner, men den renoverede kan fås til 2.413 kroner.
Det skal bemærkes, at de amerikanske priser er uden danske moms og told, men ikke desto mindre, kan produkterne købes til den omtalte pris, hvis man f.eks. kom forbi en Apple Store i New York eller London.
Hvorvidt det er et koncept der rulles ud i vores markedsområde, er på nuværende tidpunkt ukendt.