Apple skal tilbagebetale mindst 180 millioner kroner
Som vi tidligere har beskrevet her på Mobilsiden.dk, så kan uvidende børn købe løs i særlige situationer gennem spil og lignende apps. Dog har vi også vist, hvordan man administrerer disse “køb i apps”, så Mobilsiden.dks læsere ikke ryger i samme fælde.
Tip: Vis at det er dig der bestemmer over økonomien!
Så heldig er det dog ikke gået alle. Apples CEO Tim Cook har nu udsendt en intern mail til virksomhedens medarbejdere, der beretter om en ny aftale Apple har indgået med U.S Federal Trade Commission. Det skriver 9To5Mac
Dobbeltstraf ifølge Apple
Apple implementerede “køb i apps”-funktionen til App Store i 2009, hvilket betød at app-udviklere kunne opkræve penge i selve app’en, der nu kunne tilbydes gratis eller markant billigere. Det var uden tvivl en forbedring for kunderne, der nu havde mulighed for at se varen an, inden køb af app’ens fulde funktionalitet.
Dog tillader App Store som standard, at “gemme” koden i 15 minutter, fra du har tastet den første gang. På den måde skal du ikke indtaste din kode, hvis du henter adskillige numre fra iTunes på samme tid. Dog har dette også været et slags sikkerhed-hul for spiludviklerne, til at kunne få uvidende børn til at godkende “køb i apps”.
Tim Cook meddeler i mailen, at Apple i forvejen havde bestemt sig for at komme de uheldige kunder til undsætning. De har tidligere udsendt mails til de 28 millioner App Store-kunder, der har gjort brug af “køb i apps”.
De har i denne mailkorrespondence indsamlet 37.000 klager, som Tim Cook tidligere har lovet, at indfri til fulde. Efterfølgende har U.S. Federal Trade Commission blandet sig, med hensigt om at sagsøge Apple. Det har resulteret i en lang periode med forhandlinger, der til slut nu fastslår, at Apple skal tilbagebetale kunder, som allerede planlagt.
“Det føles ikke korrekt, at FTC vil sagsøge os for en sag, der allerede er blevet afgjort. For os smager det af dobbeltstraf “ beklager Tim Cook. “Men aftalen kræver ikke noget udover det som vi i forvejen ville have gjort, så vi besluttede at acceptere dommen fremfor at tage hul på en lang juridisk tovtrækning”
Om kommende opdateringer vil lave om på standard-indstillingerne for “køb i apps” vil tiden vise.
Kilde: 9To5Mac