Betalte apps til børn høster stadig data
En ny analyse fra Digitaliseringsstyrelsen afslører, at apps til børn, der koster penge, ikke nødvendigvis beskytter børns data mod dataindsamling og sporing.
Undersøgelsen af 40 populære læringsapps til børn viser, at 47,5 procent af applikationerne indsamler data fra tredjepartstjenester, primært til marketing og statistik.
- Knæk Læsekoden
- King of Math: Hele spillet
- Lær ABC Alfons Åberg – Fulde
- Letrakid Pro Lær ABS Skolespil
- Babblarna
- Dr. Panda Handyman
- Arkæolog Istid Dinosaur
- Toca Boca Hair Salon 2
- Grow Garden: Børnespil
- Pettson’s Inventions Deluxe
- Sjove Børnespil: spil for børn (BimiBoo)
- PAW Patrol Academy
- Thinkrolls 2
- Sjove læringsspil for børn (SKIDOS)
- Miniklub Lite
- DuoLingo
- Maneno
- Lingokids – Play and Learn
- LEGO DUPLO World
- Albert Junior: spil for børn
Ingen af de analyserede apps havde en samtykkeløsning, som oplyser brugerne om dataindsamling eller giver dem mulighed for at afvise dataindsamlingen.
Se også: Undgå disse 24 gratis mobilspil til børn – sender data til techgiganter
Mindre dataindsamling i betalte apps til børn
Dataindsamling er mindre omfattende i apps, der betales for før download, men 94 procent af data til markedsføring stammer fra apps, der koster penge efter download. For eksempel indsamler abonnementstjenester som DuoLingo data for at vise tilpassede annoncer.
Sammenlignet med tidligere undersøgelser er dataindsamlingen reduceret, men resultaterne har fået Digitaliseringsstyrelsen til at iværksætte tilsyn med danske apps.
Undersøgelsen får Digitaliseringsstyrelsen til at anbefale forældre at overveje, om udbyttet af apps til børn står mål med konsekvenserne ved dataindsamling.
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler også at læse afsnittet om privatlivsoplysninger inde i den appbutik, hvor man downloader appen fra – typisk Google Play eller App Store.
Sidst, men ikke mindst, lyder anbefalingen at betale for apps, hvis du vil beskytte dine og dine børns data, da disse indsamler færre data end gratis apps.
Se også: Swappie er bedst og billigst på brugte iPhones
Perspektivering
Undersøgelsen vidner om, at der er et stort behov for at øge opmærksomheden dataetik og digitalt privatliv allerede tidligt i skolen, fordi disse børneapps anvendes fra en meget tidlig alder.
Øget fokus på undervisning kan styrke børnenes kritiske tænkning, lære dem om ansvarlig digital adfærd og give dem praktiske redskaber til at læse og forstå privatlivspolitiker og implikationerne af at give et digitalt samtykke i datahungrende apps.