Instagram tilføjer ny funktion
Onsdag lancerer Instagram en ny funktion som lader brugere uploade op til 10 billeder eller videoklip til en enkelt Instagram Historie. Du kan nu vælge flere billeder eller videoklip og redigere dem på én gang, før du tilføjer dem til din Instagram Historie.
Instagrams mål er, at gøre det muligt for brugere, at fotografere og nyde deres dag uden konstant at skulle redigere historier før de bliver uploadet. Sidst på dagen kan du simpelthen bare vælge de medier du vil uploade, og Instagram lader dig redigere hver enkelt medie med tags, tekst, eller hvad end du ellers ønsker, før du uploader din historie.
Læs også: Ny feature: følg hashtags på Instagram
Se også: Huawei P20 og P20 Pro smadrer rivalerne i fototest
Instagram vil også være i stand til at læse billeders GPS koordinater og foreslå hvilke steder der kan tagges. Siden videoklip ikke gemmer GPS koordinater vil funktionen, højst sandsynligt, kun være tilgængelig på billeder.
Den nye tilføjelse ser ud til, at være en del af Instagrams forsøg på, at holde sig foran Snapchat. Tilføjelsen kommer kort tid efter at Instagram introducerede deres Focus filter, hvilket de såkaldte “Instagrammere” har været ret glade for.
Mens funktionen, i dag, bliver lanceret til Android enheder, må iOS brugere vente til “de kommende uger”.