Lovforslag kan tvinge sociale medier til at slå algoritmer fra

Amerikanske myndigheder kigger på forslag om at forbyde SoMe bruge algoritmer, som de mener er uigennemsigtige og manipulerende.

Lovforslag kan tvinge sociale medier til at slå algoritmer fra

Platforme for sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram bruger algoritmer for at gøre indholdet mere relevant for os. Det gør man som oftest ved at vise brugerne indhold fra personer eller sider, de ofte har kontakt med og som de derfor måske kan være interesserede i.

Pointen er, at det skal give os som brugere lyst til at bruge mere tid på platformen. Den metode adskiller sig fra, hvordan det var før i tiden, hvor indholdet blev vist baseret på hvornår, det blev lagt op.

Lovforslag kan ændre på spillereglerne for SoME

De nyere algoritmer gør selvfølgelig de sociale medier mere lokkende for os, men embedsmænd i USA vil gerne ændre på det.

Ifølge en historie fra Axios vil embedsmændene indføre en lov, der skal tvinge selskaber som Meta til at tilbyde en version af deres tjenester uden algoritmer, eller give brugerne en mulighed for at slå dem fra.

Se også: De bedste telefoner til internettet

Manipulerer med uigennemsigtige algoritmer

Kongresmedlem, David Cicilline har overfor Axios sagt:

“Facebook og andre dominerende platforme manipulerer deres brugere gennem uigennemsigtige algoritmer, der prioriterer vækst og profit frem for alt andet. På grund af disse platformes monopolmagt og dominans har brugerne kun få alternativer til denne udnyttende forretningsmodel, hvad enten det er i deres feed på de sociale medier, på betalte reklamer eller i deres søgeresultater.”

Hvis dette lyder bekendt, er det fordi de kinesiske regering for et par måneder siden også fremlagde planer om via lovgivning at regulere de algoritmer, tech-selskaberne bruger til at lokke brugerne til at blive længere på deres sites. Årsagen til det forslag skyldes delvist, at flere og flere bliver afhængige af brug tid på internettet.

I Kina har man også ved lov dikteret, at børn og unge under 18 år kun må game online tre timer ugentligt – fordelt over tre dage.

Se også: Nyheder om SoMe