Sådan sender du store filer i Gmail

I Gmail kan man som udgangspunkt kun sende filer på op til 12,5 MB. Se hvordan du alligevel kan sende store filer via Gmail-appen til din mobil.

Sådan sender du store filer i Gmail

Måske har du prøvet det før: I Gmail vil du gerne sende en video, som du har optaget til en ven eller et familiemedlem, men det er ikke muligt, da der er begrænsning på, hvor store filer man kan sende i Gmail.

I Gmail kan man som udgangspunkt kun sende filer på op til 12,5 megabyte. Det er ikke meget og slet ikke nok til eksempelvis at sende en video, som nemt kan fylde flere hundrede megabyte eller endda et par gigabytes alt afhængig af længde og kvalitet.

Læs også: Google Docs, Gmail, Sheets og Slides får kunstig intelligens

 Sådan sender du store filer med Gmail

Det er heldigvis ikke specielt kompliceret at omgå størrelsesbegrænsningen i Gmail. Det eneste, du skal sørge for, er, at den fil, som du ønsker at sende, er uploadet til dit Google Drev. Her viser vi, hvordan du nemt sender større filer i Gmail.

  1. Åbn Gmail-appen og tryk på ”Skriv”
  2. Tryk på ”vedhæft”-ikonet og vælg ”Indsæt fra Drev”
  3. Vælg den fil, du ønsker at sende og tryk på ”Vælg”

 Når du har fulgt ovenstående tre trin, er du nu klar til at sende større filer på Gmail.

Alternativ til Google Drev

For at kunne gøre ordentligt brug af ovenstående guide, kræver det, at du har nok plads på Google Drev. Hvis det ikke er tilfældet, kan du i stedet for gøre brug af tjenesten WeTransfer. Her kan du gratis uploade filer på op til 2 gigabyte og kopiere et link, som du kan sende via Gmail.

Læs også: Nyheder om apps og sociale medier