Sikkerhed: Facebook øger risiko for mobilspam
Undlad at indtaste dit mobilnummer i Facebook-profilen. Du risikerer nemlig spamreklamer på din mobil, hvis sikkerhedssystemet i den populære internettjeneste svigter.
– “Der hersker blind tillid til, at sikkerhedsmekanismerne på Facebook virker. Det bekymrer mig dybt”, siger Ingrid Colding-Jørgensen til Ritzau. Hun er formand for ‘Rådet for IT- og persondatasikkerhed’.
Svigter sikkerhedssystemet bliver alle personlige oplysninger blotlagt for alle på nettet, og ikke kun vennerne. Dermed kan mailadresser og mobilnumre opsnappes af ondsindede spammere.
Det er ikke lovligt, at sende uopfordrede reklamer på mail eller sms.