Spotify er nu klar med widgets på iPhone

Så er Spotify på banen med ny widget i iPhone- og iPad på iOS 14 og iPadOS 14. Du kan dermed få nem adgang til det senest afspillede nummer eller din yndlingskunstner med den hurtige genvej.

Spotify er nu klar med widgets på iPhone

Efter en kort beta-testperiode har Spotify opdateret sin iPhone- og iPad-app med en ny startskærm-widget til iOS 14, der giver hurtig adgang til for nylig spillede spillelister, kunstnere, album eller podcasts. Widgeten fås indtil videre i små og mellemstore størrelser, men endnu ikke i en stor størrelse iOS 14-widget.

For at få adgang til widgetten skal man opdatere Spotify-appen til version 8.5.80 eller nyere og åbne appen. Derefter skal man trykke på en widget eller et tomt område på startskærmen, og holde dem nede indtil app-ikonerne ryster. Derefter trykker man på plustegnet i øverste venstre hjørne, finder Spotify på listen og vælg hvilken størrelse du ønsker. Startskærm-widgets kræver iOS 14, iPadOS 14 eller nyere.

Læs også: Nyheder om apps og sociale medier

Spotify Widget
Spotify Widget på iPhone.

Meningen med den nye Spotify-widget er, at man hurtigt skal kunne komme tilbage til noget, man for nyligt har lyttet til. Med den nye Spotify iOS-widgets kan man for eksempel se op til fem af de nyligt spillede kunstnere, afspilningslister eller album, og så bare trykke på coveret for at komme direkte tilbage ind i musikken.

Læs også: Apple Music får flere nye brugere end Spotify