Spotify lancerer snart Music Pro: Tabsfri lyd i høj kvalitet
Rygter tyder på, at Spotify planlægger at lancere et nyt ”Music Pro”-abonnement, som giver brugerne ekstra funktioner og Lossless lyd – eller tabsfri lyd. Det vil sige lyd i høj kvalitet.
Se også: Ny Spotify-prisstigning på vej
Generelle prisstigninger
Det er allerede klart, at Spotify hæver prisen med en eller to dollar – op til 14 kroner – i fem markeder, inklusive Storbritannien, Australien og Pakistan. De højere priser for Spotify skal være med til at betale for udgifterne til lydbøger – en ny tjeneste, som Spotify introducerede i slutningen af 2023.
Se også: Spotify vil konkurrere med YouTube – lancerer musikvideoer
Spotify ”Music Pro” – tabsfri lyd og højere pris
Ud over prisstigninger på de nuværende abonnementer vil Spotify også indføre et abonnement med tabsfri lyd. Det er ikke første gang, vi hører rygter om tabsfri lyd i Spotify. I flere år er dette rygte jævnligt dukket op igen. Men selv om andre tjenester som Apple Music har tilføjet understøttelse af lossless lyd i 2021, har Spotify aldrig rullet noget lignende ud. Men ny lyder flere rygter på, at musiktjenesten er ved at gøre klar til lancering af et Musik Pro-abonnement.
The Verge har kigget i koden i Spotify-appen og mener at have fundet en tilføjelse, der peger i retning af, at appen får understøttelse af tabsfri lyd. Spotify ser ud til at kunne levere FLAC-lydfiler i en kvalitet på op til 24-bit/44,1 kHz. Til sammenligning har Apple Music tabsfrie lyd op til 24-bit/192 kHz.
Tabsfri lyd vil sige, at lyden er komprimeret, men uden at tabe information. Det betyder, at den lyd, man hører, lyder nøjagtig som den originale optagelse. Den lyd, som man kan streame på Spotify i dag, er komprimeret, men nogle informationerne er sorteret fra for at spare båndbredde.
Det gør det hurtigere og billigere at streame lyden, men der er også færre detaljer med. Så lossless lyd kommer altså med flere detaljer. Jo bedre høretelefoner eller højttalere, man bruger, desto lettere bliver det at høre detaljerne. Derfor er Spotifys Music Pro-abonnement nok noget, som audiofile vil blive begejstrede for.
Se også: Lav unikke Spotify-playlister med ny AI-assistent
AI-funktioner og Apple AirPods-optimering
Der er ingen indikation af, hvad det nye Music Pro-abonnement skal koste. Men det bliver sandsynligvis dyrere end nogle af de nuværende abonnementer. Forbedringerne i det nye abonnement dækker dog ikke kun tabsfri lyd. Der tyder på, at Music Pro vil give brugerne op for en ny remix-funktion til at gøre det hurtigere at lave mashups (hvor man blander to sange og laver et nyt nummer).
Der er også tegn på, at Spotify vil komme med en form for optimering til udvalgte høretelefoner som Apples AirPods.
Der er ikke nogen dato for lanceringen af Music Pro-abonnement, eller hvor meget det kommer til at koste. Men vi forventer, at prisen vil være højere end Spotifys nuværende abonnementer.