Størrelsen på iPhone-apps er eksploderet de sidste fire år

De mest populære apps til iPhone og iPad kræver mere og mere plads. På bare fire år er størrelsen på de 10 mest downloadede apps steget med hele 1.100 %.

Størrelsen på iPhone-apps er eksploderet de sidste fire år

Applikationer til iPhones og iPads optager større og større mængder af lagerpladsen, viser nye tal fra en analyse foretaget af firmaet Sensor Tower.

Læs også: Top 10 Android- og iOS-apps i Danmark (januar 2018)

Firmaet har hen over de seneste fire år taget et kig på de 10 mest populære iOS-apps og sammenlignet, hvor meget plads de optager på en iPhone og iPad. De 10 apps, som er undersøgt, er Facebook, Uber, Gmail, Snapchat, Spotify, Messenger, Google Maps, YouTube, Instagram og Netflix.

iPhone app størrelse
Det er især siden efteråret 2016, at størrelsen på apps er eksploderet. Foto: Sensortower.com

Fra 164 MB til 1,9 GB på fire år

Og resultatet må siges at være noget overraskende. Firmaet kan nemlig konstatere en stigning på intet mindre end 1.100 %. Hvor de 10 apps til sammen optog 164 MB plads på enhederne i maj 2013, fyldte de i maj 2017 hele 1,9 GB – over 11 gange så meget.

Som det ses på ovenstående graf, er det særligt i løbet af det seneste års tid, at stigningen er forekommet. Den suverænt mest pladskrævende app til iOS er Facebook, som altid har optaget meget plads. Den fyldte i maj 2017 hele 388 MB. Det er 12 gange så meget som fire år tidligere, hvor den kun fyldte 32 MB. App-størrelsen er vokset yderligere siden undersøgelsesperioden og fylder i dag hele 491 MB (uden brugerdata vel at mærke).

iPhone app størrelse
Snapchat er blevet hele 51 gange tungere på 4 år. Foto: Sensortower.com

Det er dog Snapchat, som har taget mest på i vægt i forhold til appens oprindelige størrelse i 2013. Snapchat er blevet enorme 51 gange tungere i filstørrelse på fire år. Den startede på 4 MB i 2013 og blev i 2017 målt til hele 203 MB. I dag ’vejer’ appen 235 MB.

Den store stigning i, hvor meget plads applikationerne til iOS optager, kommer ikke bag på Apple. I januar 2015 satte Apple grænsen op fra 2 til 4 GB for, hvor meget apps i App Store maks. kan fylde. Apple skruede også op for den mængden af lagerplads på den mindste variant af iPhone 7, som har 32 GB lagerplads frem for 16 GB som i tidligere iPhones.

Mere om emnet

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 31/1/2018 postede redaktionen en ny vinkel med artiklen om OnePlus får swipe-navigation ligesom iPhone XKlik her for at åbne artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.