Twitter-rekord: Over 143.000 tweets pr. sekund
Japanerne kan være glade for at sende små beskeder af sted på Twitter, imens de ser fjernsyn.
Ikke desto mindre er et japansk tv-program den officielle Twitter-blogs forklaring på, at den sociale tjeneste lørdag den 3. august satte ny rekord i antallet af Twitter-skriverier pr. sekund.
Den voldsomme Twitter-trafik toppede således ved 143.199 tweets pr. sekund, og det er over 25 gange højere end gennemsnittet på 5.700.
Twitter benytter i øvrigt lejligheden til at sælge budskabet om, at den rekordhøje trafik ikke skabte udfald på den sociale tjenestes servere.
– “Det er et af vores mål: At sikre at Twitter altid er tilgængelig, uanset hvad der sker rundt omkring i verden,” lyder det på Twitter-bloggen.