WhatsApp kan nu overføre chatdata mellem iOS og Android

Nu kan man flytte beskeder og indhold fra ens WhatsApp-konto mellem Android og iOS. Det skal gøres lidt lavpraktisk med kabel.

WhatsApp kan nu overføre chatdata mellem iOS og Android

Efter flere ugers rygter har WhatsApp endelig åbnet for, at beskedhistorik og indhold kan overføres mellem Android og iOS. Funktionen blev annonceret ved Samsungs Unpacked event. Galaxy Z Fold3 og Z Flip3 bliver de første mobiler med funktionen, så man kan føre over til de nye foldbare enheder fra iOS.

Flyt beskeder og indhold fra WhatApp mellem iOS og Android

Funktionen ruller gradvis ud til Samsung-enheder med Android 10 eller nyere, og derefter til alle øvrige Android-enheder og iPhones i ugerne derefter. Der er ikke nogen klar tidsramme for den nye mulighed, men det ser ud til, at Samsung har gjort, hvad de kan for at holde på eksklusiviteten og dermed prøve at lokke flere iPhone-brugere til.

WhatsApp har ikke meldt ud, hvornår Android-brugere kommer til at kunne overføre data til iPhones.

Når man skifter telefon, har man været nødt til at skabe en backup for lokalt at gemme beskeder, billeder og så videre og kunne gendanne det på en ny enhed.

Det har aldrig tidligere været muligt at overføre data mellem styresystemer.

Se også: De bedste telefoner til SoMe

Overførsel med USB-C til lightning

Det er muligt at overføre chats, når både iOS og Android-enhederne fysisk er forbundet via USB-C til Lightning-kabel (den ene af dem er praktisk nok inkluderet med alle moderne iPhones). Det er ikke muligt at overføre på tværs af platforme via internettet.

Hvis du har mere end en cloud backup af chathistorik, billeder og talebeskeder, bliver de backups ikke slået sammen. I stedet vil den overførte data overskrive den eksisterende backup, når den nye backup skabes.

Siden tjenestens start for mere end et årti siden, er WhatsApp blevet en af de mest populære chatapps i verden. Den har siden starten været begrænset til en enkelt app på en enkelt enhed.

Se også: Nyheder om sociale medier

 

Efterfølgende om sagen

Historien lå ikke død så alt for længe. Lasse Olsen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 5/8/2021 kørte vi en opfølgning med artiklen iOS 15 fjerner automatisk lens flare fra dine billeder – Nyheden kan læses her. Du finder seneste nyt her.