BMW deler spændende nyt om elektrisk luksus sedan

BMW deler informationer om deres kommende elektriske luksus sedan. Læs om rækkevidde, det lækre unikt design og en 31 tommer skærm i BMW i7.

BMW deler spændende nyt om elektrisk luksus sedan

BMW er ved at gøre klar til lanceringen af en elektrisk udgave af deres store luksus 7-serie. Præsentationen af BMW i7 er der der få uger til, men BMW er allerede nu klar med spændende nyt om den helt elektrisk luksus sedan.

Se også: BMW iX M60 – elektrisk SUV med masser af power

Elektrisk luksus på hjul

Den kommende BMW i7 udvider bilmærkets sortiment af emissionsfrie køretøjer, men det er nok ikke en bil for alle og enhver. Ifølge nyeste informationer fra BMW er i7 spækket med nyeste teknologi, en unik interiøroplevelse i eksklusive materialer og ikke mindst i nyt et nyt frontdesign. Frontdesignet er selvfølgelig baseret på på karakteristiske BMW-designtræk.

I BMW i7 er kølergrillen blevet fuldstændig nyfortolket for at opnå et moderne og karakteristisk udseende. I interiøret er der fokus på den innovative brugeroplevelse, der er skabt med nye “My Modes” og nyeste generation af styresystemet iDrive. My Modes gør det muligt for føreren at tilpasse bilens køreegenskaber og interiør til stemningen.

Udover BMWs store buede skærm er der ny ambientbelyning på instrumentpanelet og dørene, der er “lige så moderne som eksklusiv”. En ny BMW Interaction Bar er en del af den omgivende belysning og har integrerede betjeningsknapper. BMW i7s Sky Lounge panoramaglastag har indbyggede LED-lystråde, der skal give en følelse af rummelighed, modernitet og velvære.

BMW Interaction Bar
BMW Interaction Bar med lys og funktionsknapper.

En biograf på bagsædet

Ifølge BMW byder bagsædet på en oplevelse ud over det sædvanlige og sætter nye standarder for underholdning. På bagsædet finder man nemlig det nye BMW Theatre Screen, der bevæger sig ud af tagbeklædningen. Det er en 32:9 ultrabred skærm på 31 tommer og 8K-opløsning. Ifølge BMW forvandler denne bagsæderne til en eksklusiv, privat biograflounge, hvor passagererne kan vælge deres personlige underholdningsprogram fra et bredt udvalg af streamingtjenester.

BMW i7 skærm
Den vilde 32 tommer 8K-skærm i BMW i7.

Læs også: Mercedes EQS – første luksus-sedan på batteri

Rækkevidde, ydelse og forbrug på BMW i7

BMW har også delt informationer om rækkevidde og forbrug på den store BMW i7. BMW i7 skulle først og fremmest blive den mest kraftfulde BMW 7-serie nogensinde, men deler ikke yderligere informationer om de elektriske motorer, udover at de er den nyeste type. Rækkevidden på BMW i7 bliver mellem 580 – 610 km i henhold til WLTP, med et strømforbrug mellem 19,7 – 18,9 kWh/100 km ifølge WLTP.

BMW i7 præsenteres 20. april

BMW står klar til at præsentere luksus sedanen i7 den 20. april. Her på mobilsiden.dk sidder vi selvfølgelig klar med alle nyhederne fra eventet.

Se også: Nyheder om elbiler