De næste AirPods vil ligne AirPods Pro

Apple er godt i gang med udviklingen af de næste AirPods. Et nyt lækket billede bekræfter, at designet minder om AirPods Pro.

De næste AirPods vil ligne AirPods Pro

Tredje generation af verdens mest populære trådløse hovedtelefoner er godt på vej i udviklingen. Et helt nyt billede bekræfter, at AirPods 3. generation designmæssigt vil minde om de dyrere AirPods Pro.

Vi har allerede set lækkede billeder af de kommende AirPods i tredje generation, men flere har vist sig at være snyd. Denne gang skulle den dog være god nok, selvom det er svært at se forskel på disse og nuværende AirPods Pro. Men selvom de kommende AirPods ligner AirPods Pro, så er der flere forskelle.

Det betyder altså, at det nuværende AirPods design, med den lange stilk, forsvinder. Det gør ikke noget, hvis du spørger mig. I stedet vil de have design som Pro-modellen og have gummi eartips, som giver en effektiv passiv støjreduktion.

Se også: Nyheder om musik, tv og podcasts

Ingen aktiv støjreduktion

AirPods vil have samme trykaflastende system, som vi finder i Pro, som gør det mere behageligt at have dem på i længere tid. Der vil angiveligt også være den samme touch-betjening.

Og det er ikke kun øretelefonerne der ligner den dyrere Pro-model, men også batterietuiet. På forsiden af etuiet sidder en lille LED-batteriindikator. Og når det kommer til batteritiden, så skulle denne også være identisk til de nuværende AirPods – altså omkring 5 timer.

Hvor AirPods og AirPods Pro derimod ikke er ens er på støjreduktion. De billigere AirPods vil nemlig ikke få aktiv støjreduktion, som man finder i Pro-modellen. Det vil dog for langt de fleste være et godt kompromis, hvor man derimod sparer nogle penge.

Læs også: De første test af AirPods Max – imponerende lyd

AirPods 3. gen kommer til marts

Skal man tro disse rygter, så kommer vi til at se Apple lancere AirPods tredje generation i løbet af næste måned. Der bliver snakket om et event den 16. marts, hvor Apple vil lancere de længe ventede AirTags og nye iPads. Om disse lanceret via et livestream eller bare i en pressemeddelelse må tiden vise.

Se også: Nyt om hovedtelefoner og tilbehør