Disse bivirkninger kan komme ved overdreven skærmbrug

Det er i dag utroligt let at blive fanget foran skærmen, på en af den mange digitale enheder. Men overdreven skærmtid kan have negative bivirkninger.

Disse bivirkninger kan komme ved overdreven skærmbrug

Lige meget hvor vi er i dag, så har vi hurtig adgang til sociale medier, spil og andre tidsdræbere. Det kan være dejligt, men det kan også give problemer. I denne artikel kigger vi nærmere på de negative bivirkninger, som overdreven skærmbrug er kendt for at medføre.

Telefoner, tablets, bærbare computere, smart-TV og jeg kan blive ved. Der findes enormt mange typer af enheder, som med lethed holder os fanget foran skærmen. Det hjælper ikke at spil, sociale medier og andre apps ofte er designet til, at vi som brugere skal fastholdes. Der er hele tiden nyt i vores apps, hele tiden notifikationer og andre tricks, som holder os fanget. Men alle de timer foran skærmen hver dag, så kan vi altså blive mødt med nogle negative bivirkninger. Det er ikke kun børnene, som skal bruge mindre tid foran skærmen. Også de vokne har godt af at lægge den væk.

Læs også: Skærmtid påvirker børns neurale netværk i hjernen negativt

Fem negative bivirkninger ved overdreven skærmbrug

#1 Svært ved at falde i søvn/sove

Den her har vi nok alle hørt før. Brug af skærmen inden sovetid forstyrrer søvnen. Både når man skal falde i søvn og under selve søvnen. Nogle mener det skyldes det skadelige blå lys, som forstyrrer hormonet melatonin, hvor nyere undersøgelser afviser dette. Under alle omstændigheder er der bedste, at slukke for skærmen inden sovetid. Sørg for at telefonen heller ikke kan forstyrre under søvnen. Her kan der fx bruges flytilstand eller “forstyr ikke”-funktion.

#2 Øget risiko for overvægt

Når man benytter skærmen, så er det oftest siddende. På arbejdet, i sofaen eller et andet sted. Ved overdreven skærmbrug, så fratager man fysisk aktivitet og motion. Og dette kan altså medføre overvægt, især hvis man tilføjer en snack eller dessert til yndlingsserien.

#3 Større risiko for kroniske sygdomme

Og med den øgede risiko for overvægt, så kan der også komme problemer med kroniske sygdomme. Forskning viser, mange timer foran skærmen kan forårsage en stigning i insulin- og blodsukkerniveauet og til ophobning af fedt i blodbanen. Og det giver gode vilkår for type 2-diabetes, hjertesygdomme og kræft.

#4 Negativ indvirkning på mental sundhed

En overdreven skærmbrug kan også have konsekvenser for vores mentale sundhed. Dette manifesterer sig i form af dårligere koncentration, svagere hukommelse, langsommere informationsbehandling og svagere impulskontrol

#5 Hårdt for øjne og krop

De mange timer foran skærmen er hårde ved både øjne og drop. Overdreven skærm kan have tendens til at udtøre øjnene, som kan medføre skader på nethinden og sløret syn. Timer foran skærmen med en dårlig kropsholdning kan også give stivhed i nakke og skulder, og dermed også hovedpine.

Læs også: Anbefalet skærmtid for små børn

Skær ned på skærmtiden

Der er masser af gode grunde til at skære ned på skærmtiden. Mange telefoner har i dag funktioner indbygget, som gør det lettere at lægge dem fra sig i en periode. Vi kan ikke helt undgå at kigge på skærmene, men vi kan reducere tiden vi bruger foran dem.