Elbilmessen eCarExpo er i år dobbelt så stor

eCarExpo vokser til dobbelt størrelse i 2023. Se og prøv nyeste elbiler fra Tesla, Polestar, BMW, VW, XPeng, Zeekr, Renault, Skoda, Audi og flere.

Elbilmessen eCarExpo er i år dobbelt så stor

Elbilerne bliver ved med at blive mere populære herhjemme, og derfor er interessen for at se og testkøre de nyeste modeller meget stor. Når elbilmessen eCarExpo skydes i gang den 27. oktober bliver det i dobbelt størrelse med med hele 23 elbilmærker og deres elbiler.

Se også: Stor guide til opladning af elbil hjemme

Kom og se og prøv nyeste elbiler

Sidste års eCarExpo var en stor succes med mere end 12.000 besøgende. Interessen er kun blevet større for de elektriske biler, og derfor udvides der i år med et dobbelt så stort område på 20.000 kvadratmeter.

Der er ikke kun mere plads, der er også kommet flere elbilmærker til. eCarExpo byder i år på hele 23 elbilmærker.

Der er velkendte mærker som Audi, BMW, Mini, Volkswagen, Tesla, Hyundai, Mercedes-Benz, Nissan, Hyundai, Kia, Skoda, Cupra, Renault, Polestar og Ford.

Der er også mere ukendte mærker som XPeng, Nio, MG, Aiways, BYD og Zeekr.

Det være muligt at prøvekøre 45 forskellige modeller elbiler fra mere end 20 producenter på elbilmessen.

Se også: Alle kommende elbiler i Danmark

Zeekr er ny på eCarExpo med deres 001.

Bliv klogere på opladning af elbiler

Der er ikke kun flere elbilproducenter på dette års eCarExpo, for også flere udbydere af opladning har fået øjnene op for messen.

Det vil derfor være muligt, at blive meget klogere på opladning af elbil, hvor udbydere som E.On, True Energy, Q8, Norlys, Aura, OK, Spirii, Webasto, Looad, Amina, enersense, Power Fuel, LCTC, godEnergi, Min Strøm og Nexblue.

Dørene til eCarExpo åbnes den 28. oktober

Vil du opleve alle de nye elbiler, og måske også prøvekøre, åbnes dørene til eCarExpo den 28. oktober og holdes åbnet til og med den 29. oktober i Bella Center.

Billetter til eCarExpo 28.-29. oktober koster 145 kroner. Børn under 15 år kommer gratis ind i selskab med en voksen.

Se også: Test af elbiler