Fisker Ronin får ekstrem rækkevidde og acceleration
Der er store ambitioner hos elbilmærket Fisker, der er på vej med deres elektriske SUV Ocean og en senere mindre bybil ved navn Pear. Fisker stopper nemlig ikke der, men afslører nu flere detaljer om en kommende luksus sportsvogn, der lover vanvittig hurtig acceleration og markedets længste rækkevidde.
Læs også: Banebrydende elektrisk superbil på vej fra Henrik Fisker
En rækkevidde på mere end 1.000 kilometer
Ronin skal blive en firedørs luksus cabriolet på batteri, og vil derfor blive en af de første på markedet af denne slags. Vi har allerede set Polestar løfte sløret for konceptbilen O2, der forventes at blive mere end blot et koncept.
Ifølge Henrik Fisker skal Ronin også blive virkelighed – faktisk allerede i 2024 vil produktionen starte. Sandsynligvis på samme fabrik, Magna i Østrig, som Ocean samles på.
Med Ronin går Fisker efter en rækkevidde på 660 miles, altså mere end 1.000 kilometer, efter WLTP-standarden. Og dette overgår i øjeblikket enhver anden produktionsbil, der i øjeblikket er til salg.
Derudover vil Roninen blive udstyret med en tredobbelt elektrisk drivlinje, der skal give den en acceleration fra 0-100 km/t på mindre end to sekunder.
Bæredygtig sportsvogn
Ronin vil også have en aktiv aerodynamik og et innovativt batteridesign, med batteripakken integreret i køretøjets struktur. Dog har Henrik Fisker ikke glemt bæredygtigheden i denne elbil. Ligesom med Ocean vil et vegansk interiør og blive bygget med andre genbrugsmaterialer.
Fisker Ronin skal vises frem i 2023
Det er planlagt Ronin skal blive afsløret i august næste år og komme i produktion i anden halvdel af 2024.
Den første elbil fra Fisker bliver Ocean SUV’en, der netop nu er udstillet i København. Ocean er forventet klar til de første kunder i november i år, som blandt andet er forudbestilt af selveste paven.
Fisker forventer at sælge en million elbiler frem til 2027.