Første kig på XPENG P7

XPENG P7 er en stor, sporty og flot elektrisk sedan, der byder ind med stor ydeevne, høj komfort og spændende teknologi. Her er vores første indtryk af XPENG P7.

Første kig på XPENG P7

Den kinesiske virksomhed XPENG har endelig slået dørere op i København, og i Europa for sags skyld, hvor de viser nogle af deres produkter frem. Blandt de mest interessante er XPENGs flyvende bil X2, sedanen P5 og denne lækre luksussedan P7. I denne artikel tager vi et kort kig på XPENG P7, som vi har siddet i.

Vil du også tage et kig på den familiebilen, XPENG P5, skal du kigge med her.

Kort om XPENG P7 – rækkevidde, ydeevne og tech

XPENG P7 er en elektrisk mellemstor sedan, der hurtigt fanger vores blik med dens flotte og sporty ydre. Vi er sikkert ikke de eneste, der synes den ser godt ud? Den er langt mere sporty end XPENG P5, hvilket man også ser på dens specifikationer. Den største udgave har dobbelt elektriske motorer med firehjulstræk, som tager turen fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder. Med DC-opladning oplades batteriet fra 30 til 80 procent på 30 minutter. Rækkevidden går op til omkring 530 kilometer.

Ligesom i P5 kommer P7 med avancerede førerassistentsystemer, deres XPILOT-system. Softwaren er deres Xmart OS, der er udviklet i Silicon Valley i Californien.

Også værd at nævne er et Dynaudio-lydanlæg med 18 højtalere. Dynaudio er en dansk højtalerproducent fra 1977, der hører til i Skanderborg.

Kabinen er et dejligt sted at være og her er god plads. Også på bagsædet er der rart, men her virker ikke helt så rummeligt og lyst som i P5. Materialerne minder meget om de man finder i P5 (med en hel del plastik), som generelt er fine og tilfredsstillende med god byggekvalitet. Udgaven vi sad i var P7 Wing Edition med de seje døre.

Læs også: Elbilen XPENG P7 kommer til Danmark

Billeder af XPENG P7

Der er fokus på teknologi

XPENG er en softwarevirksomhed – og det kan ses og mærkes. Softwaren er P7 er ganske imponerende. Brugerfladen er simpel, den er hurtig og der er masser af funktioner. Det er intuitivt opbygget og minder på mange måder om Teslas tilgang – hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.

XPENG P7
Instrumentbræt i XPENG P7.

Se også: De mest ventede elbiler i Danmark i 2022

Kommer senere

XPENG har netop åbnet i Danmark, hvor det første og fremmest vil være P5, der skal sættes en pris på. Senere hen vil de også tilbyde P7.

Se også: Nyheder og test af elbiler