De 10 mest ventede spil til konsol og PC i 2022

Hvilke spil er de mest ventede til Playstation, Xbox, Nintendo og PC i 2022? Her er de 10 spil, der bliver søgt mest information efter på internettet.

De 10 mest ventede spil til konsol og PC i 2022

2022 ser ud til at blive et spændende år for gamere, med et stort udvalg af store spil på vej. I denne artikel tager vi et kig på de mest ventede spil til både Playstation, Xbox, Nintendo og PC i 2022.

Nye spillekonsoller, hardware, store spiltitler samt en coronapandemi har betydet, at interessen for gaming er vokset enormt de seneste par år. Og der er bestemt ingen grund til, at denne udvikling ikke skulle fortsætte i 2022, hvor endnu flere vil få fingre i de nyeste spillekonsoller og grafikkort og en nogle meget ventede spil vil blive lanceret. Selvom Playstation 5 blev udgivet i 2020 ligner det, at vi først i år kommer til at se dens virkelige potentiale. Der er nemlig en lang række store spiltitler på vej, både eksklusive og ikke, til alle spilplatformene. Her tager vi et kig på de mest ventede af dem, baseret på mængden af Google-søgninger. Lad os springe ud i det.

Se også: Disse store spil kommer til PlayStation 5 i 2022

Disse spil venter vi på i 2022

  1. GTA V (PS5, Xbox Series X)
  2. God of War Ragnarök (PS5)
  3. Elden Ring (PC, PS4, PS5, Xbox Series X/S)
  4. Lost Ark (PC)
  5. Horizon Forbidden West (PS5, PS4)
  6. Starfield (PC, Xbox Series X/S)
  7. Gran Turismo 7 (PS5, PS4)
  8. WWE 2K22 (PS4, PS5, Xbox Series X/S)
  9. Scorn (PC, Xbox Series X/S)
  10. Tunic (PC, Xbox Series X/S)

Mange søgninger på spiltitler

Herover finder vi eksklusive titler til både nyeste Xbox- og Playstation-spillekonsoller samt spil til nærmest alle platforme. Mængden af søgninger der er på disse spil er enorme.

Tager man et spil som GTA V, der kommer til marts i et PS5- og Xbox Series X-udgave med forbedret grafik, får dette spil i omegnen af 2.948.780 søgninger om måneden. På andenpladsen er det afløseren til det Playstation-eksklusive spil God of War fra 2018, der får hele 1.605.950 søgninger om måneden. På fjerdepladsen er det Elden Ring, et Action-rollespil til flere platforme, der udkommer sidst i februar. Dette spil bliver der søgt efter 793.860 om måneden.

Hvad bliver der søgt på i forbindelse med disse spil? Ikke så overraskende bliver søgningerne oftest koblet sammen med lanceringsdatoen. Og netop det siger noget om, hvor mange der sidder spændte og venter på disse spil.

Se også: Her er de mest populære spil til PlayStation 4 og 5