Microsoft gør klar til at sælge Xbox Series X

Microsoft er ved at gøre klar til at sælge deres kommende spillekonsol, Xbox Series X. En salgsside fortæller om Xbox Series X-konsollens imponerende kunnen og gør klar til at fremvise en pris.

Microsoft gør klar til at sælge Xbox Series X

2020 er året hvor vi langt om længe får nye spillekonsoller fra Sony og Microsoft. Hele vinteren og foråret har begge producenter afsløret spændende detaljer om konsollerne, som begge forventes at lande i handelen inden jul. Mens vi stadig går og venter på at se Sony PlayStation 5, så har Microsoft afsløret, og gør med en ny dansk salgsside klar til at sælge og forudbestille af Xbox Series X.

Spillekonsollen er endnu ikke tilgængelig på siden, men står som “kommer snart”. Det betyder at vi meget snart kan få oplyst prisen på Xbox Series X.

Læs også: Microsoft afslører specifikationerne på Xbox Series X

Mest kraftfulde Xbox nogensinde

Microsoft kalder Xbox Series X for den kraftigste Xbox nogensinde. Den byder på en specialdesignet processor, der udnytter AMD’s nyeste Zen 2- og RDNA 2-arkitekturer. Konsollens nye SOC-system (System On a Chip) er fra bunden designet med fokus på hastighed og ydeevne. Det har 12 teraflop processorkraft og en kompatibilitet, der dækker fire generationer af spil.

Spillene til Xbox Series X vil blive afviklet i ægte 4K i op til 120 fps, men konsollen understøtter helt op til 8K. En helt ny, og ret simpel, opbygning skal holde konsollens indmad afkølet og klar til mange timers gaming.

Det mest interessant bliver dog at se, hvordan den klarer sig mod Sonys PlayStation 5. De to konsoller byder på ret sammenlignelig indmad, men med nogle væsentlige forskelle. Sony forventes snart at fremvise deres konsol og en pris på den. Xbox Series X forventes at sælges billigere end PS5, hvilket kan give Microsoft en fordel.

Læs også: Xbox Series X lanceres til jul 2020

Venter på prisen på Xbox Series X

Vi venter stadig spændte på at se prisen på Xbox Series X. Hvornår Microsoft melder klar til at sælge Xbox Series X ved vi endnu ikke, men vi holder selvfølgelig øje med nyt. Vi har allerede set obskure høje prisen på PlayStation 5, som ikke forventes at holde stik, når Sony afslører den reelle pris. Som sagt skulle Xbox’en altså blive billigere end PS5, og med et forsigtigt gæt, så lander vi omkring 3.500 til 4.000 kroner for en Xbox Series X med 1 TB lagerplads.

Læs også: PlayStation 5 og næste Xbox kan blive de sidste konsoller

 

Mere til sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 21/4/2020 fulgte vi op med nyheden om PS5 DualSense-controlleren har indbygget mikrofon og adaptive triggers – Du kan læse det videre forløb her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.